Vi har hørt det før og vi kommer ikke uden om at manglende kontrol med fiskeriet globalt og den enorme efterspørgsel efter billig fisk og skaldyr har ført til, at mange af havets dyrearter i dag er decideret truet af udryddelse.

Samtidig bliver menneskerettigheder systematisk krænket i den globale fiskeindustri.
I sidste uge sendte Greenpeace i et høringssvar til FN’s særlige rapportør for menneskerettigheder og miljø sammen med en gruppe andre miljø- og menneskerettighedsorganisationer og en række internationale faglige organisationer. Her stiller de skarpt på en ond cirkel af tragedier i og på havene. Bag den onde cirkel findes en historie om mange års overfiskeri og fiskeri med ødelæggende metoder – ikke mindst i tunindustrien.

Høringssvaret er et bidrag til en større undersøgelse af sammenhænge mellem menneskerettighedskrænkelser og miljø.

Enorm bifangst

182.500 ton dyr fanges årligt som bifangst i tunfiskeriet. De fleste smides døde eller døende tilbage i havet igen. Det drejer sig bl.a. om truede arter som havskildpadder og hajer. Desuden fanges der mange unge og endnu ikke kønsmodne tun, som har afgørende betydning for fremtidens tunbestande.

Hvad kommer der til at ske

De to problemer som overfiskeri og krænkelse af menneskerettigheder, der er symbiotisk forbundet. Tunfiskeriet er et tydeligt eksempel. I dag er næsten samtlige bestande af tun overfisket og flere af dem i en grad, hvor de vurderes sårbare, truede eller ligefrem kritisk truede af udryddelse. Det har gjort det stadig sværere for fiskeindustrien at tjene penge.

Færre tun får fartøjerne til at søge længere ud på havet og fiske i længere perioder af gangen og med ubæredygtige metoder, der har store problemer med bifangst af unge endnu ikke kønsmodne tun og en række andre havdyr som bl.a. skildpadder, hajer og rokker.

For at kompensere for de højere omkostninger, der er forbundet med at fiske efter bestande, der er på kanten af udryddelse, bruger fartøjerne mellemmænd, der har forbindelse til illegale trafficking netværk.

De illegale netværk forsyner fartøjerne med billig arbejdskraft i form af migrantarbejdere fra fattige lande, der tvinges til at arbejde på fartøjerne under umenneskelige vilkår. Vold, manglende løn og arbejdsdage på over 24 timer uden pauser og manglende sikkerheds- og hygiejneforhold er hverdag for besætningerne på mange tunfiskefartøjer i Stillehavet.

Det fører til en ond cirkel af menneskerettighedskrænkelser og miljøødelæggelse.

Forfatter: Redaktionen på ecolove.dk