vegansk risalamande

Vegansk risalamande smager lige så skønt som den klassiske. Du kan sagtens koge risengrøden på vand, men vælger du at bruge plantemælk, såsom rismælk, mandelmælk eller sojamælk bør du nedjustere mængden af sukker, da risalamanden risikerer at blive for sød.

Vegansk risalamande

 6 personer

 45 minutter

Ingredienser

  • 150 g grødris
  • 1 liter vand / plantemælk
  • 100 g rørsukker
  • ½ tsk. salt
  • 75 g mandler
  • 1 brik sojapiskefløde (250 ml)*
  • 1 vaniljestang

*Alpro sojapiskefløde er rigtig god. Den kan bl.a. købes i Irma, nogle SuperBrugsen og andre store supermarkeder.

Fremgangsmåde

  1. Varm ovnen op til 200°.
  2. Skyl risene, og giv dem et opkog med eller uden mælken i en tykbundet gryde. Rør rundt hele tiden.
  3. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud; kom vanillekorn og stangen ned i risene sammen med sukker og salt.
  4. Sæt låg på gryden, og sæt den ind i ovnen i ½ time. Bliv ikke nervøs over, at den er så flydende, som den er.
  5. Lad risengrøden køle helt af.
  6. Fisk vanillestængerne op.
  7. Hak mandlerne groft.
  8. Pisk fløden indtil den har til konsistens som en tyk ymer, og vend den forsigtigt rundt i risengrøden sammen med mandlerne.
  9. Lad risalamanden stå og sætte sig.

Servér risalamanden med kirsebærsovs og eventuelt hakkede mandler eller hakket chokolade på toppen.