Vafler lavet efter en klassisk opskrift, som vi er vokset op med. Klassiske, søde og helt almindelige vafler, der er sprøde udenpå og bløde indeni – kan serveres med is eller flødeskum og syltetøj eller helt enkelt med flormelis.
Vafler
6 stk.
20 minutter
Ingredienser
300 g boghvedemel (glutenfri)
3 tsk. bagepulver
1 1/2 tsk. Himalayan salt
3 æg
5 dl. plantemælk, gerne havre
25 g plantesmør
2 tsk.vanilijesukker
Fremgangsmåde
Blande mel, salt, bagepulver og vaniljesukker sammen i en skål.
I en anden skål røres mælk, æg og smør sammen, hvorefter det tilsættes mel blandingen.
Rør rundt indtil alle klumper er rørt ud og dejen er helt glat.
Forevarm vaffeljernet inden brug.
Lad hver omgang vafler bage ved middelvarme i 3 – 4 minutter. Eller til du syntes de har fået en sprød skorpe.
Jeg hedder Jullie og jeg står bag ecolove. Jeg har altid følt stærkt for miljøet og den måde vi behandler vores dyr på.
Tilbage i 90 erne begyndte jeg for alvor at købe økologiske produkter, først og fremmest handlede det om sundhed, men i høj grad også om at sende et signal til omverden om at passe bedre på vores dyr samt miljø.
I 2014 besluttede min familie og jeg os for at flytte til udlandet, hvor jeg fik muligheden for at gøre noget ved en livslang drøm; ønsket om at udbrede budskabet om økologi, miljø og bæredygtighed.
ecolove gik i luften januar 2016, efter mere end 1 1/2 års udvikling.
Min mission med ecolove:
Det skal være nemt at finde økologiske samt bæredygtige produkter. Jeg har listet over 300 økologiske & veganske/vegetariske spisesteder, over 1000 økologiske samt bæredygtige butikker og under mad &Vin finder du ligeledes over 900 fødevarebutikker.
Alle er listet så du nemt kan finde dem også via vores kort funktion.