Har du også svært ved at afkode, hvad de forskellige stoffer i dine hudplejeprodukter i virkeligheden er? Ikke så underligt! Selvom det nu er blevet forbudt for producenterne selv at opfinde betegnelser, står det stadig på et sprog som de færreste udover kemikere, og farmaceuter forstår.
Her kan du se nogle af de skadelige ingredienser, som du bør undgå
Kultjære:
Alle de syntetiske farvestoffer, som bruges i læbestifter, hårfarver, shampoer og andre produkter, der fremstilles af kultjærestoffer.
Disse erstattede naturlige farver i starten af det 20. århundrede. Kultjærestofferne forbindes idag med hovedpine, kvalme, træthed, kræft, hudproblemer, allergier og depressioner.
Den nemmeste måde at spotte kultjære er ved at tjekke etiketten for syntetiske farvestoffer, der typisk ser således ud: ”blue 1”, ”violet 2”, ”yellow 10”.
Formaldehyd:
Findes i neglelak, sæbe, hårvækstmidler og shampoer. Dette kemikalie bruges også til at konservere døde dyr eller mennesker, og det indgår desuden i det kunstige sødemiddel Aspartam.
Formaldehyd sættes i forbindelse med træthed, kræft, sklerose, skader på nervesystemet og meget mere.
Aluminium:
Som findes i langt de fleste deodoranter, neglelak, øjenskygge, eye liner, ansigtsglimmer og mascara på markedet. I deodoranter stopper de fine aluminiumskorn porerne til og forhindrer dermed den vigtige transpirations proces.
Aluminium er en kendt nervegift, som også kan skade hjerte og lunger, give brystkræft (fra deodoranter), forårsage barnløshed og føre til udvikling af Alzheimers.
Sodium Lauryl Sulphate:
(SLS) også kaldet Natrium Laureth Sulfat (NLS): Findes i 90% af alle shampoer og bade gels, i de fleste tandpastaer og i mange andre produkter.
Dette giftige kemikalie bruges for sine skummende egenskaber, men det fjerner hudens naturlige olier og efterlader den tør og sårbar. SLS kan desuden gå i forbindelse med mange af de andre kemikalier, der findes i skønhedsprodukter og danne giftige substanser.
Talkum:
Findes i rouge, øjenskygge, ansigtspudder og flydende foundations. Talkum er kræftfremkaldende.
Syntetiske duftstoffer:
Bare i et enkelt produkt kan en syntetisk duft bestå af mere end 200 forskellige kemiske ingredienser. Derfor er der så mange som er allergiske over for parfumer og får hud irritationer, men faktisk er der også mange, der bliver direkte dårlige af duftene.
Phtalater:
Findes i mange af markedets mest brugte hårsprays, deodoranter, neglelakker, parfumer osv. De kan skade lever, nyrer, lunger og forplantningssystemet.
Parabener:
Disse konserveringsmidler bruges i langt de fleste produkter på markedet. De forlænger produkternes holdbarhed betragteligt, men de forøger også betragteligt risikoen for at få kræft.
Brugt på drengebørn (jo, babypleje indeholder skam også masser af parabener) kan parabener ødelægge drengenes mulighed for engang at blive fædre. Parabenerne bærer navne som “methylparaben”, ”ethylparaben”, ”propylparaben” og ”butylparaben”. Ser du sådanne navne på etiketten bør du vælge produktet fra; dette er om muligt endnu mere vigtigt, hvis det er til dine børn. Foretræk produkter med naturlige konserveringsmidler som f.eks. Aloe vera.
Så husk tjek din emballage næste gang du handler!
Kilde: www.ewg.org
Forfatter: Redaktionen pie colove