Vandkraft er fortsat omstridt i Sydøstasien, og vandmangel har skabt spændinger i Indien i år. Der er fremgang for oprydningen i havene, og bevaring af havets levesteder, men de tropiske koralrev lider i varmen.
Vand er en uerstattelig del i kampen mod klimaændringer, men det er også dens største offer. World Economic Forum har opkaldt vand som “nummer et” trussel i 2015, og vand blev også rangeret som en top risiko i 2016.
I løbet af de seneste 12 måneder, fik verden et smugkig på de globale krige om vandet, forskerne har forudsagt for århundrede forude, og spændinger omkring dæmninger, og styring af vand indenfor tørke områder, var brændpunkter for konflikt. Virksomheder kan forvente at deres vandforbrug, vil ramme deres bundlinje hårdere, og priserne på elektricitet er tilbøjelige til at gå op, som vandkraft fortsat trues.
Men der har også været mange prisværdige indsats, for at rydde op i havene af enkeltpersoner, og lande er enige om at skabe verdens største marine park i Antarktis.
Her er de 5 største historier om vand i 2016:
1. En varmere, tørrere, mere volatile verden
Vandet er døbt som “råolie af det næste århundrede”, hvor vand forventes at være et geopolitisk fyrtøj, i en varmere klima-omskiftelig verden. Tørken var særlig intens i Indien og Sydøstasien i år på grund af “El Nino” vejr fænomenet.
Indien, som allerede lider af vandmangel, forårsager spændinger mellem sine mange stater. I år oplevede man voldsomme protester i Bangalore, over en højesteret for at aflede vand til nabostaten Tamil Nadu. Regeringstropper blev også indsat for at sikre en kanal bringe vand til New Delhi, efter sabotørerne forårsagede dages mangel på vand i hovedstaden.
Indien er blevet kåret som en af verdens brændpunkter, for klimarelaterede vold i verden, sammen med Colombia og Nigeria. Ifølge Kerala State Electricity Board formand, og administrerende direktør, K Elangovan, har nedbør været i underskud med 43 procent, i Indiens sydvestlige og nordøstlige regioner. Vandstanden i Indiens 91 reservoirer er på deres laveste i et årti. Siden tørken har været så slem, har Bombay High Court, endda udtalt et den anerkendte indiske Premier League cricket turnering, er “spild af vand”.
Sydøstasien´s temperaturer er blevet registreret som nogle af de varmeste nogensinde. En million mennesker i Vietnam, har behov for fødevarehjælp takket være den længste tørke i 90 år, og mere end 81.000 hektar yngleområder for rejer, i otte Mekong provinser er blevet beskadiget. For at hjælpe landmænd og borgere grundet de mange måneder med lang tørke, har Thailand boret tusindvis af brønde, i hele landet siden begyndelsen af 2016.
2. Rensning af havene for forurening med teknologi
Kampen mod havet´s forurening er blevet intensiveret i år, -nye teknologier er kommet på banen, for at hjælpe mod plast og oliespild.
Surferne Peter Ceglinski og Andrew Turton fra Australien, tester deres prototyper af Seabin, en undersøisk skraldespand, der suger affald ud af vandet. Deres første mål er at lancere produktionsmodeller, på kystnære områder og lystbådehavne.
Crowdfunding spillede en rolle i lanceringen af Seabin. Lanceringen er det største prototype boom nogensinde, designet for at befri verdens havene for plast. Organisationen bag prototypen er The Ocean Cleanup, ledet af den miljømæssige iværksætter Boyan Slat. Den 100 meter lange kyst vil udnytte havstrømme, til passivt at lede det flydende affald i en kegle, hvor det vil blive opbevaret af et kabel sub-systemet, indtil det er indsamlet.
I mellemtiden har forskere i Egypten og Saudi-Arabien opfundet en overkommelig, og miljøvenlig membran for at tørre olieudslip op. Membranen fungere ved at olie indkapsles i en fast eller halvfast tilstand. Olien kan efetrfølgende fjernes fra membranen ved blot at klemme eller vride det.
3. Dæmninger eller ej
Dæmninger forblev et kontroversielt emne i 2016. Selv om de genererer ren elektricitet, et aktiv for industrien og med til at skabe arbejdspladser, så har dæmninger en tendens til at være mindre gode for de lokale økosystemer og samfund. Kritikere har påpeget, at fordelene ikke altid er garanteret, og der findes alternativer, men lande i Sydøstasien i særdeleshed har ikke bremset deres bygning af dæmninger.
Den mægtige Mekong-flod er fortsat med til at være et centralt punkt i konflikten om emnet, hvor den fortsatte udbygning af vandkraft har sat 18 procent af verdens forsyning af ferskvandsfisk i fare. Den selvudnævnte “Battery af Asien” hvor Laos har bygget 29 dæmninger på Mekong, med en plan for 100 i alt. Aung San Suu Kyi regeringen har givet grønt lys for vandkraft planer på Salween, Sydøstasien sidste flod uden dæmninger.
Men lokalsamfundene – og i nogle tilfælde lokale regeringer – har i stigende grad afvist dæmning konstruktionerne.
Mange års protestere fra de lokale folk i Borneo, Malaysia, sætter en stopper for kontroversielle planer om en dæmning i år, som ellers ville have gjort 20.000 mennesker hjemløse i 30 landsbyer. I Indien har den nye statsregering Assam, lovet at modsætte sig store dæmninger, og istedet sætte fokus på små vandkraftprojekter, samt sol- og vindenergi.
4. Vand set med forretningsmæssige øjne
Den private sektor skal betale mere, som følge af klimaændringerne – især kommer vand til at blive en mangel vare, og Verdensbanken har advaret om, at vandmangel sandsynligvis vil påvirke økonomierne i Mellemøsten, Nordafrika, Centralasien og Sydasien. På den anden side kunne de enkelte landes BNP i Centralasien for eksempel vokse med over 11 procent, hvis gode vand forvaltningspraksiser blev gennemført.
Carbon Disclosure Project, en non-profit organisation, der sporer virksomhedernes miljøindsats, advarer om, at klimarelaterede tørke og oversvømmelser kombineret med stramning af vand regler vil koste virksomhederne milliarder i driftsudgifter. I en ny rapport, har organisationen bemærkede, at firmaer som General Motors og Diageo har gjort fremskridt på vand bevarings området, mens energisektoren er den mindst gennemsigtige om vand risici. I rapporten bemærkedes det også, at vand bevaringsforanstaltninger ofte fører til en reduktion i udledningen af drivhusgasser.
En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Nature Climate Change i år forudsagde også, at der vil blive skåret i el-produktionen, i de kommende årtier, som vandkraftværker og termoelektriske anlæg, der producerer 98 procent har magten i dag, vil finde deres vandkilder ramt af klimaændringerne. Det er derfor sandsynligt at prisen på elektricitet vil stige i fremtiden, og virksomhederne bør skifte fra vand kølesystemer, til luft kølesystemer i deres operationer for at afbøde virkningerne, anbefaler undersøgelsen.
5. Under havet
Dette var ikke et godt år for livet under vand. I marts, havde omkring 93 procent af Australiens Great Barrier Reef oplevet blegning, og det amerikanske National Ocean og Atmospheric Agenturet forventer også at koraller i USA, bliver påvirket for tredje år i træk. Lignende situationer ses også i de mindre kendte koralrev, som i Lakshadweep øhav i det nordlige Indiske Ocean.
Højere end normale vandtemperaturer medfører at koraller udskiller de farverige alger, der lever i deres væv, og gør dem spøgelsesagtig hvide. Forskere fra Queensland University of Technology deler for første gang en time lapse video af en koral som gennemgår en blegning. Mere positive nyheder er at Hawaii fører en lovgivningsmæssig indsats for at forbyde brugen af solcremer på deres strande, som medfører at koralerne dør.
Imens har det været et godt år for marine parker. Den Europæiske Union og 24 lande blev enige, om at oprette verdens største marine park i Antarktis. Mexico skabte sin største marine reserve, amerikanske præsident Barack Obama åbnede en ny marine park i Atlanterhavet, og udvidede Papahānaumokuākea Marine National Monument i Hawaii. Malaysia etablerede også Tun Mustapha Park i Sabah efter 13 års forhandlinger om at skabe det sydøstasiatiske lands største marine park.
Alligevel har Malaysia tilladt at indrage land i Malaccastrædet, som vil udgøre en trussel mod redepladser for skildpadderne, som tilhører den kritisk truede Hawksbill skildpadde. Skildpadde bestanden er faldet drastisk, ifølge WWF.
Forfatter: Redaktionen på ecolove
