Tebirkes hører til et hvert godt morgenbord. Det er nemt at lave sine egne tebirkes så frygt ej og kom igang..
Tebirkes
12 stk.
30 minutter & 1 time & 45 minutter hævetid
Ingredienser
- 25 g gær
- 200 g koldt smør
- 750 g mel
- 4 dl mælk
- 3 spsk sukker
- 1 æg
- 1 tsk havsalt
- Birkes
- Æg eller mælk til pensling
Remonce:
- 50 g smør
- 50 g sukker
- 50 g marcipan
Fremgangsmåde
- Lun mælken og smuldr gæren heri.
- Tilsæt sukker, salt og æg.
- Tilsæt melet lidt efter lidt. Det skal blive til en blød dej. Ælt dejen til den ikke klistrer. Lad dejen hæve under et hviskestykke i 45 minutter.
- Lav remoncen: Rør smør, sukker og marcipan sammen.
- Læg det kolde smør imellem to stykker bagepapir og bank smørret til det er ca. 1 cm tykt.
- Læg dejen på et mel drysset bord og rul dejen ud som en fire-armet stjerne, placer det flade smør i midten.
- Pak smørret ind i dejen.
- Rul dejen ud til et aflangt stykke med en kagerulle, pas på der ikke går hul på den.
- Fold dejen i tre. Rul den ud igen og fold den til tre. Læg dejen på køl i køleskabet i minimum 30 minutter.
- Rul dejen ud og fordel remoncen.
- Fold i tre og rul dejen til den er ca. 20×35 cm.
- Skær dejen ud i 12 tebirkes og læg stykkerne på en bagplade beklædt med bagepapir (du kan også fryse nogle ned).
- Lad stykkerne hæve i 30 minutter.
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Pensl stykkerne og drys med birkes, bag dem i 10 minutter og lad dem køle af på en rist.
Kan serveres kolde eller lune.