Forskere er lige nu i gang med at undersøge, hvad det er i fuldkornsrug, som højst sandsynligt kan bremse kræftceller. Det skriver DR.

Vi hører ofte, at vi skal spise flere fuldkornsprodukter. Fuldkorn er sundt og virker imod sygdomme såsom hjerte-karsygdomme og fedme.

Men ikke alle ved, at fuldkorn faktisk kan være så sundt, at det kan være med til at modvirke den mest bredte kræftsygdom i Danmark, som er prostatakræft.

24 mænd med fremskreden prostatakræft, deltog i en undersøgelse hvor de i to år spiste 175 gram rug dagligt. Undersøgelsen viste, at rugen havde en hæmmende effekt på kræftcellerne. Derfor er forskere nu i gang med at finde ud af, hvad det er i rugen, som modvirker kræftcellerne.

Den mest udbredte kræftsygdom hos mænd

I dag er prostatakræft den mest udbredte kræftsygdom for mænd i Danmark. I gennemsnittet, så dør tre danske mænd af det i døgnet, og hvert år får 4000 mænd konstateret sygdommen.

Michael Borre, som er professor ved Aarhus Universitet og som står i spidsen for forsøget, mener, at ovenstående informationer er nok til, at flere mænd burde spise større mængder rug.

’Man kan se fra rundt omkring i verden, at vi har den højeste hyppighed ved denne her sygdom. Så det er noget, vi omgiver os med og formentlig noget, vi putter i munden. Eller ikke putter i munden. Vi tror på, at rug, som vi har levet af i mange år herhjemme – og specielt fuldkornsrug – er godt for den menneskelige organisme,’ siger han.

Vi skal spise mere rugbrød

Selvom størstedelen af befolkningen nok vil betegne sig som vaske ægte rugbrøds-spisere, så skal vi alligevel spise meget mere af denne brødtype, siger Michael Borre. Vi spiser nemlig ikke rugbrød, men lyst brød der er mørkt.

’Vi tror, at vi spiser meget rugbrød. Det gjorde vi engang. Men i dag spiser vi lyst brød med en mørk farve. Det kommer ikke fra rugkerner, der indeholder de rigtige mængder af de her molekyler,’ forklarer Michael Borre.

Faktisk, så er salget af rugbrød faldet med over en procent om året, de sidste mange år. Det er kun omkring halvdelen af befolkningen, som spiser rugbrød til frokost på en vilkårlig dag, det viser en analyse fra Coop.

På den anden side, så er vores indtag af fuldkorn generelt stigende. I 2013 spiste danskerne i gennemsnittet 58 gram fuldkorn om dagen. Alligevel er det ikke nok i forhold til det, som Fødevarestyrelsen anbefaler, hvilket er 75 gram om dagen. Men vi er alligevel på rette spor, mener Michael Borre.

’Vi ved, at der er en vis arvelighed i prostatakræft. Hvis der kommer en mand, der er bekymret for sin søn, fordi han selv har kræft, så ville mit bedste råd være at leve sundt. Dyrke motion, løbe og spise fuldkornsrug.’

Forfatter: Redaktionen på ecolove.dk

Kilde: dr.dr