Rub & Stub er et spisehus i København, som startede med at servere mad som supermarkeder og bagere ellers ville have smidt ud, sidste år. I dag, på spisehusets fødselsdag, har spisehuset opnået stor succes med deres bæredygtige restaurant, og eftersom danskerne bliver mere opmærksomme på madspild, bliver de mere fristet til at besøge spisehuset.

‘Nu er tæppet revet væk, og alle ved efterhånden, at vi har et kæmpe problem med madspild i det her land,’ siger medstifter Sophie Sales.

Sophie Sales er glad og tilfreds med projektet, som hun har været med til at udarbejde. Det har ikke været nogen dans på roser, men det er det jo sjældent med et nyt projekt.

’Til at starte med var den største forhindring at få folk i industrien til overhovedet at indrømme, at der var et spild,’ siger hun.

Frisk fisk og deforme grøntsager

Eftersom fiskehandleren holder fri om søndagen, får Rub & Stub til tider leveret overskudsfisk. Hvilket er noget af det bedste som spisehuset får leveret, mener kokken Søren Grimstrup, som elsker at være kreativ med de overraskelser som de får leveret. Desuden får spisehuset helt op til 500 kg grøntsager ad gangen, bare fordi de er skæve eller knogledede. 

‘Vi har for eksempel fået krabbekløer og søtunge på et tidspunkt, og det er både lækkert at arbejde med og at servere. Så det er rigtig fedt, når vi får sådan en sending. Men vi får mest brød. Og rodfrugter,’ siger han og fortsætter:

‘Faktisk op til 500 kg kartofler og gulerødder ad gangen. Som regel fordi de er for grimme til at sælge i et supermarked. Men man kan heldigvis ikke smage, at en gulerod er grim.’

‘Mindst holdbar til’ betyder ikke ‘giftig efter’

Kokken Søren Grimstrups mormor sagde altid, at det var frås, hvis madrester blev smidt i skraldespanden. Det ser ud til, at vi skal væk fra køb-og-smid-ud kulturen som vi har fået opbygget i Danmark, sandheden er jo, at spisehuset gør som hele befolkningen gjorde for 50 år siden.

‘Jeg havde hende med herinde for noget tid siden, og i virkeligheden gør vi jo bare, som hun gjorde for 50 år siden,’ fortæller han og fortsætter:

‘I Rub & Stub-køkkenet hersker der i det hele taget en sund skepsis overfor den brede befolknings fortolkning af begreberne ”bedst før” og ”mindst holdbar til.”’ 

Men Søren Grimstrup arbejde er ikke blot at bekæmpe madspild, han får også stor inspiration fra stedets frivillige, som kommer og går på spisehuset. Der er lige knap hundredede frivillige tilknyttet til restauranten.

Mangler frivillige

Der er kun to dage til den store fødselsdagsfest, og kokken er i fuld gang med at koge chutney af løg og svitse oksekød. Men det skal ikke serveres i aften, der er nemlig ikke nogen frivillige til at servere det. Størstedelen af de frivillige er nemlig udvekslingsstuderende, som kun bor i Danmark i 6 måneder ad gangen.

‘Vi mangler frivillige i aften, for mange af dem er udvekslingsstuderende, som rejser hjem efter seks måneder i Danmark,’ siger Sophie Sales.

Rub & Stub har 200 frivillige på deres facebook side, men det er kun en lille del af dem, som er aktive. Det er en stor udfordring for spisehuset som gør det svært at få hjulene til at køre rundt. Sophie Sales understreger, at det ikke er lutter genbrugslagkage at være frivillig hos spisehuset, der er til tider meget brød der skal skæres i skiver og andre ting som kan kræve tid og tålmodighed.

Helte må have tålmodighed

Det er ikke altid lige sjovt at redde verden. Heltegerninger kan nemlig være sammensat med langsommelige og kedelige opgaver. Men det må man være indstillet på, hvis man har en drøm om at være med til at gøre en forskel. Det ved Mathias Stigsgaard som er frivillig hos Rub & Stub. 

‘Jeg skulle engang tømme en kæmpe bunke salsa-glas over i én stor bøtte, og det blev jeg træt af, længe før jeg var færdig. Opgaven blev ikke nemmere af, at alle glassene selvfølgelig skulle skylles og vaskes, så de kunne genbruges,’ fortæller Mathias Stigsgaard.

Men den passionerede frivillig er dog klar over, at det ikke altid er skæg og ballade at redde verden. Han tilmeldte sig som frivillig hos spisehuset til at starte med, for at lære noget om hvordan en restaurant fungerer og være med ‘bag kulisserne’. Han er glad for at hjælpe kloden mod madspild og derudover har han selv lært et par fif for at mindske udsmidningen af mad.

  • Lav mad i store portioner og frys det ned. – Det sparer også på opvasken
  • Tænk over, hvor meget du er hjemme den kommende uge når du handler ind.
  • Tro ikke altid på udløbsdatoer. Smag, lugt og bedøm selv.

Drømmer om en Christiania-cykel og flere frivillige

Sophie Sales og resten af teamet hos Rub & Stub, drømmer først og fremmest om flere frivillige, så restauranten undgår lukkedage. Derudover drømmer de om en Christiania-cykel, så det er nemmere at komme rundt i byen og hente de ting som bliver doneret til dem.

Men først skal de fejre fødselsdagsfesten. Bandet som skulle have optrådt til festen, har meldt afbud, så det er ikke til at vide, om spisestedets idé med ‘lumre hyggejazz’ bliver til noget. Men maden bliver helt sikker lækker.

Kilde:

http://www.dr.dk/levnu/mad/rub-stub-fejrer-foerste-aar-med-mindre-madspild