Man kan sagtens benytte regnvand til tøjvask og toiletskyl i de danske hjem, hvilket ville gavne miljøet godt. Men desværre er regnvandsanlæg meget dyre. Hvis du bor det rigtige sted, kan du hente investeringen hjem på ti år. Det skriver Berlingske.

De danske husejere skal helst hjælpe med, at der ikke bliver oversvømmelser i landet. Det kan de gøre, ved at benytte regnvandet til noget effektivt. Det mener kommunerne vil mindske oversvømmelserne når der er skybrud. Men når det kommer til at skulle genbruge vandet i et regnvandsanlæg, så er de fleste kommuner passive.

Således er det meget dyrt at investere i et regnvandsanlæg, mens en faskine er langt mere økonomisk. I de fleste kommuner, får de danske boligejere refunderet en del af spildevandsafgiften, hvis de vælger at koble husets nedløbsrør fra kloaksystemet, og i stedet bruge en faskine til at få regnvandet på grunden til at sive væk.

Bæredygtigt at genbruge regnvand

Et regnvandsanlæg derimod, vil opsamle regnvandet i en stor tank under jorden, som man senere kan udnytte til tøjvask og toiletskyl. En stor fordel er, at regnvand ikke indeholder kalk, og derfor er ideel til vaskemaskine og toilet. Regnvandet kan også bruges til at vande haven med i sommermånederne.

’Regnvandet kan bruges til alle tænkelige formål. Det eneste, regnvandet ikke må bruges til, er madlavning, drikkevand, badevand og andre hygiejniske formål,’ siger Per Folmer fra Regnvandstanken.dk, et firma der sælger regnvandsanlæg.

Regnvandsanlæg mindsker risiko for oversvømmelse

Et regnvandsanlæg er faktisk lige så effektivt til at undgå oversvømmelser, som faskiner og regnbed er. Et regnvandsanlæg sender dog det brugte vand ned i kloakken, men meget langsomt. Selv hvis hele familien vasker tøj hele dagen og har mange toiletbesøg, så er vandstrømmene stadig meget mindre end ved et skybrud.

Forskellige holdninger og regler i kommunerne

Organisationen Bolius kortlagde for to år siden kommunernes støtteordninger. Dengang havde syv kommuner ud af 98 gjort det gratis for beboere med regnvandsanlæg at komme af med regnvandet.

På nær i de syv kommuner, skulle man alle andre steder betale fuld spildevandsafgift pr. m3 vand, som kommer fra anlægget. Det betyder, at man har behov for en måler, hvilket er besværligt, fordi de fleste regnvandsanlæg sælges uden målere.

’Det skyldes, at der er så forskellige holdninger og regler fra kommune til kommune. Man bliver nødt til at tjekke med sin egen kommune, før man går i gang,’ siger Per Folmer.

Grunden til, at der er forskelle i mellem kommunerne er, at der nogen steder er separate kloakker og andre steder er fælleskloakker. Størstedelen af de steder, hvor man skal betale for at komme af med regnvandet, skyldes at der er to kloaknet. Et til regnvand og et til spildevand.

Herefter ledes spildevandet til et rensningsanlæg, mens regnvandet ledes ud i åer, søer og have. Hvis alle gjorde brug af regnvandsanlæg, så ville regnvandskloakkerne muligvis være unødvendige, og måske ville spildevandskloakkerne blive alt for overbelastede. Men der skal utrolig meget til, før at dette skulle blive en realitet.

Det er faktisk sådan, at kommunernes regler over for anlæggene tydeligt kan læses i statistikken over de antal anlæg, der er taget i brug herhjemme. Regnvandsanlæg ses oftes syd i Europa mens der kun er et par hundrede herhjemme i Danmark, det viser en rapport fra Naturstyrelsen. Antallet af regnvandsanlæg, der er installeret i parcelhuse er under to hundrede.

Tøjvask og toiletskyl udgør cirka en tredjedel af forbruget af drikkevand i husstandene i Danmark.

Forfatter: Redaktionen på ecolove.dk