En banebrydende ny metode hvor genbrugstøj bruges til at producere nye T-shirts med ingen brug af kemikalier eller vand!
Et amerikansk tøj brand, Marine Layer har i samarbejde med den spansk tekstilfabrik Recover produceret en T-shirts kollektion lavet af genbrugstøj. Den nye Re-Spun kollektion fremstilles ved at nedbryde og adskille stofblandinger og derefter udvinde bomuldsfibre. Disse genbrugsfibre blandes med bæredygtigt fremstillet bomuld, hamp og genanvendt plastik fibre for at tilføre styrke.
Fordi Recover adskiller fibrene efter farve, er der ikke brug for kemikalier eller farvestoffer. Processen bruger ultraviolet lys til at rengøre enkelte fibre i stedet for at vaske det gamle tøj. Da der normalt bruges 15.000 liter vand for at producere 1 kg færdig bomuldsmateriale repræsenterer denne metodede store miljøbesparelser.
Selvom processen kan genbruge næsten enhver beklædningsgenstand, bruger Marine Layer hovedsageligt tøj fra sine egne kunder ved hjælp af forudbetalte postkuverter, returnering og en $ 5, maksimum $ 25 (33 DKK/166DKK) kredit for hver T-shirt doneret. Den nye kollektion er tilgængelig i butikker og online.
Indtil nu har skabelsen af nyt tøj fra brugt været en meget kompleks og dyr proces. De fleste tekstiler består af flere forskellige typer fibre, herunder syntetiske fibre, der ikke er bionedbrydelige. I følge den britiske avis The Guardian viser en undersøgelsen, at tre fjerdedele af forbrugerne smider deres tøj ud, i stedet for at genbruge eller donere uønskede beklædningsgenstande
Marine Layer vil med deres nye Re-Spun kollektion forsøge at skabe en synergi mellem dem selv, og deres kunder ved at opfordre dem til at returnere deres brugte tøj, som virksomheden herefter kan bruge som råmateriale til at producere nye T-shirts.
FAKTA:
Vidste du, at der kan gå op til et kilo kemikalier til en T-shirt af bomuld?
Når du ser på en T-shirt i dit skab, ligner det et simpelt produkt: Stof, syninger og måske et tryk. Men faktisk er produktionen ret krævende.
T-shirten kan for eksempel indeholde allergifremkaldende formaldehyd, bakteriedræbende midler og allergi- eller kræftfremkaldende farvestoffer. 165 af de kemikalier, der anvendes i produktionen af dine T-shirts, kan være problematiske. Når du vasker T-shirten inden brug, vil mange af de kemikalier blive vasket ud, så du ikke bliver udsat for dem.
Tøjvask kan ikke klare T-shirtens eventuelle bakteriedræbende midler og miljøskadelige tungmetaller. Og hvis der er et motiv trykt på T-shirten med PVC-plast, er der en risiko for at få de kemiske stoffer, ftalater, med i købet. Nogle ftalater kan være hormonforstyrrende.
Kilde: Marine Layer – Recover
Forfatter: Redaktionen på ecolove