Hvad er Raw food ?
Raw food er teknisk set mad, der ikke er opvarmet over 48 grader. Dette betyder normalt ubehandlede fødevarer, eller mere specifikt fødevarer i deres naturlige tilstand – intet mere, intet mindre.
Raw lasagne
4 personer
35 minutter
Ingredienser
- 2 squash
- 1 dl olivenolie
- 100 g frisk spinat
- Frisk basilikum
Tomatsauce:
- Blommetomater
- 1/2 rødløg
- 8 soltørrede tomater
- 3 spsk olivenolie
- 2 fed hvidløg
- 2 dadler uden sten
- Grønne krydderier
- Himalaya salt og peber
Bechamelsauce:
- 100 g cashewnødder
- 2 dl avokadoolie
- Muskatnød
- Himalaya salt og peber
- Vand hvis det er nødvendigt
Valnødsauce:
- 3 dl valnødder (som har ligget i blød i min. 5 timer)
- 1 spsk soja
- 80 g brune markchampignon
- 2 tsk tørret persille
- 2 spsk olivenolie
- 2 dl soltørrede tomater (udblødte eller i olie)
- 1 spsk agavesirup
- 2 tsk tørret oregano
- 1 knsp cayennepeber
Fremgangsmåde
- Skær de to squash i skiver og mariner dem i olivenolien.
- Skyl spinaten og pluk to håndfulde af basilikum.
- Lav tomatsaucen ved at blende alle ingredienserne sammen i en foodprocessor.
- Det samme gælder for bechamelsaucen og valnødsaucen som skal blive mere kødagtig.
- Læg en squash som bund efterfulgt af saucer, spinat, basilikum, squash igen – Du kan stable lasagnen lige som du har lyst til.
Tip:
Hvis du vil gøre lasagnen endnu mere lækker kan du tilføje vores nemme glutenfrie pesto, som bliver raw hvis du undlader at bruge parmesan.