Nye erkendelser i nyt studie forudser at de mange billioner bakterier i vores tarme vil ændre alt.
Videnskaben har lært os to ting: At tarmbakterier hænger sammen med udvikling af fedme. Og at mængden af de særlige aminosyrer kan blive så stor, at mennesker udvikler insulinresistens, der øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes.
I fem år har de danske og internationale forskere brugt tid og adskillige millioner kroner fra EU og Lundbeckfonden på at undersøge blodet hos 277 raske danskere og 75 med type2-diabetes for 1200 forskellige kemiske stoffer. Forsøgspersonerne har fået målt deres insulinfølsomhed. Samt målt hvilke bakteriearter, som de havde i tarmene.
Mennesker med type 2-diabetes og raske mennesker, der er insulinresistente, har øgede mængder af to forskellige bakteriearter i tarmene, Prevotella copri og Bacteroides vulgatus. Bakterier, der er direkte forbundet med insulinresistens. Samtidig har disse forsøgsdeltagere for store mængder af de særlige aminosyrer i blodet.
Raske maver har hverken for mange af de to særlige bakterier eller forgrenede amoniosyrer.
“Vi er nu nået et kæmpe skridt videre og kan påvise, hvad det er for to bakteriearter, der både øger andelen af de særlige aminosyrer og påvirker insulinresistensen. Det er aldrig gjort før”, siger professor og forskningsleder Oluf Borbye Pedersen.
Der lever omkring 50 billioner bakterier i hvert menneskes tarme. De vejer 1-2 kilo hos hver voksen. Vi har i snit 160 hyppige bakteriearter, men også flere hundrede sjældne arter.
Bakteriesammensætningen er unik fra person til person, da ikke to personer har samme bakterieøkologi i tarmene.
Siden 2008 har Oluf Borbye Pedersen og resten af forskergruppen MetaHIT produceret og publiceret en række videnskabelige gennembrud på bakterieområdet.
I 2010 fik de offentliggjort en toneangivende forsideartikel i Nature, da de havde kortlagt menneskets 3,3 millioner bakterier i tarmkanalen. Et studie næsten kun lavet på danskere.
En bakterie er en lille kemifabrik, der laver en række stoffer. I takt med at de enkelte bakteriers gener bliver kortlagt, forstår forskerne også mere om deres potentiale og funktion.
“En hel verden er ved at åbne sig for os. Indtil vi lavede genkataloget i Nature for fem år siden, kendte vi slet ikke 90 procent af alle bakteriearterne i tarmene”, siger Oluf Borbye Pedersen.
Kosten spiller en rolle
Det eneste, videnskaben ved om den mest markante af de to bakteriearter fra studiet, Prevogella copri, er, at der er sammenhæng mellem bakterien og betændelsestilstande i tarmene – inflammation.
Bakterien sættes også i forbindelse med leddegigt, også en inflammatorisk sygdom.
Professoren kan ikke svare på, om eller hvordan vi kan undgå bakterien, for ingen ved, hvad kroppen bruger den til. Men i for store mængder skaber den ifølge studiet »ballade«, som professoren siger.
»Det er nogle bakterier, som vi alle har helt normalt. Men vi formoder, at under bestemte omstændigheder – en ubalance forårsaget af et eller andet – kan de ændre sig fra at være neutrale til at være sygdomsfremkaldende. Det er det, vores studie viser. Men hvorfor det sker, at de ændrer sig fra at være neutrale til at fremkalde forstadier til diabetes, ved vi altså ikke«, siger han.
Ifølge professoren er der en »stærk sammenhæng« mellem vores mad, og hvilke bakterier der blomstrer op i tarmene.
»Vi formoder, at spiser du en fedtfattig, meget grøn kost, vil de her to bakteriearter forekommer i beskedne mængder og funktionelt være neutrale, uskadelige, eller måske ligefrem gode for kroppen. Men hvis du så spiser meget animalsk fedt, rødt kød og for få grøntsager, bliver de flere og skaber en ubalance. Og så begynder de formentlig at lave problemer«.
“Hippokrates, der levede omkring 400 før vor tid, mente også, at de fleste sygdomme kom fra tarmene. Vi har så siden levet i en mørk tid, hvor vi har forkastet den viden. Det er først nu, inden for de seneste 5-10 år, at vi takket være genteknologi og avanceret matematisk udregnet på enorme computere, har fået viden om, hvilket mylder af bakterier, vi er bolig for. Og hvad de bakterier laver for os og med os. Den viden er første ved at åbne sig lige nu. Det næste bliver en forståelse for, hvordan den konkrete mad, vi spiser, direkte påvirker sammensætningen og funktionen af bakterier i tarmene”, siger Oluf Borbye Pedersen.
»Vi ved, at du radikalt kan ændre din tarmmikrobiota, hvis du lægger dine kostvaner om. For eksempel kan du med en mere grøn kost ændre dine tarmbakterier, og hvad du producerer af stoffer, på 48 timer. Så der ligger et enormt potentiale i vores bakterier, når vi begynder at forstå de tusindvis af molekyler, som bakterierne producerer, og hvordan de påvirker os som mennesker. De er absolut ikke blinde passagerer. De er konstant i et tæt samspil med vores egne celler i alle organer døgnet rundt«.
Forfatter: Redaktionen på ecolove.dk
