Blandt skoens bæredygtige funktioner er en mellemsål fremstillet af ricinusbønner der tilbyder high performance og en sål med god støddæpning

Ligesom resten af modeindustrien har sportstøjsektoren også modtaget opfordringer til større økologisk og socialt ansvar.

Reebok har netop annonceret lanceringen af skoen Forever Floatride Grow, som er en plantebaseret præstation løbesko. Dette kommer som en del af brandets mål om at reducere brugen af ​​oliebaseret plast, og skabe sko der hovedsageligt bruger bæredygtige naturlige ingredienser, uden at gå på kompromis med ydeevnen.

Løbeskoens mellemsål er lavet af bæredygtigt dyrkede ricinusbønner∗ der tilbyder high perfomance og god støddæpning, og samtidig har den en naturlig bionedbrydelig overdel fremstillet af bæredygtigt fremstillede eukalyptustræer. Skoen har også en foring lavet af Bloom alger skum der tilbyder naturlig lugtbestandighed, og en naturlig gummi ydersål der er bæredygtigt hentet fra ægte gummitræer.

Reebok brandpræsident, Matt O’Toole forklare at løberne har været den største kundegruppe som har ytret ønske om større bæredygtighed omkring deres løbesko.: “Vi vil hjælpe løbere med at yde deres bedste, samtidig med at de har det godt med de produkter de bruger,” sagde han i forbindelse med lanceringen af Forever Floatride Grow. Forever Floatride Grow forventes i handlen i efteråret 2020.

I en yderligere indsats for at skabe flere bæredygtige produkter har Reebok også forpligtet sig til at reducere jomfru polyester fra sit materialemiks, og helt at eliminere brugen i 2025. Reebok har organiseret sin bæredygtighedsindsats i to søjler: [Ree] Grow, der fokuserer på at bruge naturlige materialer og [Ree] Cycled, der sigter mod at bruge genanvendte materialer. En række bæredygtighedsforhold undersøges i øjeblikket af mærket, som Forever Floatride Grow er en del af.

Tidligere i år skrev vi artiklen: ADIDAS UDVIKLER LØBESKO DER KAN GENBRUGES som er Reeboks tyske moderselskab.

∗Ricinus communis, ricinusbønne eller ricinusolieplanten, er en flerårig blomstrende plante som tilhører Euphorbia familien.

Kilde: reebok.co.uk

Forfatter: Redaktionen på ecolove