Pasta med svampe og bønner

Langt tilbage i historien var hestebønnen populær og var hovednæringsmidlet for de fattige i Middelhavslandene, skønt den græske og romerske overklasse forkastede den, fordi de troede, at den havde uheldige bivirkninger.

Den store, bløde og lodne bælg kan kun spises, når den er helt ung og frisk. Som regel skal bønnerne udbælges og herefter koges i letsaltet vand i 5-7 minutter. Se opskrift længere nede.

Den er rig på vitaminer og mineraler, især C, calcium og magnesium og næringsindholdet pr. 100 g er således: 88 kcal fordelt på: Protein 8 g, fedt 0,7, kulhydrat 18 g. Kostfibre 8 g.

Pasta med svampe og bønner

 4 personer

  30 minutter

Ingredienser

  • 250 g tørret rigatoni (eller makaroni )
  • 500 g Hestebønner (latin: Vicia faba)
  • 20 g revet ost / vegansk ost
  • 20 g smør / Ghee
  • 1 håndfuld persille
  • Himalaya salt

Saucen:

  • 375 g portobellosvampe (eller andre svampe)
  • 2-3 spsk hakkede tørre tomater
  • 2 skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk neutral kokosolie til stegning
  • 2 spsk hakket persille
  • 4 spsk fløde / vegansk fløde
  • Himalaya salt
  • Hvid peber

Fremgangsmåde

  1. Mens du laver saucen, skal du koge rigatoni og bønnerne separat i vand med salt. Pastaen skal forblive al dente (blød på ydersiden, hårdere i midten).
  2. Varm olien i en gryde, tilsæt skalotteløg og hakket hvidløg og sauter omkring 3 eller 4 minutter.
  3.  Rens svampene og skær dem i mindre stykker. Bland dem med de hakkede tomater og hakket persille og sauter i en ny gryde 2 minutter under konstant omrøring.
  4. Lad det hele sautere yderligere i 5-6 minutter, indtil svampen er bløde.
  5. Tilsæt fløden, rør og krydr.

Bland pastaen og bønnerne, og tilsæt lidt smør / Ghee og salt om nødvendigt. Hæld svampesauce, revet ost og persille over.