Fisk kan have det røde økologimærke, MSC- eller ASC-mærket. Fisk indeholder sunde fiskeolier og vitaminer, men konventionelt fiskeri har konsekvenser for miljøet, din sundhed og fiskenes dyrevelfærd. Overforbrug af antibiotika hos konventionelt opdrættede fisk kan forurene vandmiljøet og gøre bakterier antibiotikaresistente, og der kan være rester af sprøjtemidler i fiskenes foder. Konventionelle, vilde fisk kan blive overfisket, så bestande bliver truet eller uddør. Vil du træffe et mere bæredygtigt valg, skal du kigge efter 3 mærker, når du køber fisk.
Disse mærkerne stiller blandt andet krav til fiskenes levevilkår og miljøet. Her får du hjælp til at kende forskel på mærkerne.
Pasta med laks og spinat
4 personer
40 minutter
Ingredienser
- 500 g laks uden skind og ben
- Neutral kokosolie til stegning
- 500 g frisk pasta
- 4 fed hvidløg i tynde skiver
- 500 g babyspinat
- olivenolie
- 200 g ricotta
- Kogevand fra pastaen
- Salt og sort peber
- Revet parmesan
- 1 citron
- Blandet salat som tilbehør
Fremgangsmåde
- Sæt vand over til pasta.
- Steg laksen i en smule olie på en varm pande. Lad den stege næsten færdig på den ene side. Tag panden af varmen, vend fisken, og lad den stege færdig på eftervarmen. Krydr med salt.
- Salt vandet, og kog pastaen i et par minutter, eller til den er al dente. Dræn vandet fra, men gem det for at få en lækker pasta med laks.
- Sautér imens hvidløg i olivenolie i en stor sauterepande eller gryde. Lad den brune en anelse. Kom spinat ved, og lad den falde sammen.
- Tilsæt ricotta og kogt pasta.
- Lad det hele varme kort op.
- Spæd med en smule kogevand, og smag til med salt og masser af sort peber.
- Vend brud af laks i, og servér straks med masser af parmesan og med citronbåde og salat til.