Disse skønne boller smager fantastisk og passer perfekt som tilbehør til grillmaden.
Oregano boller
10 stk.
50 minutter & 1 1/2 time hævetid
Ingredienser
- 3 spsk HUSK
- 350 g lunt vand
- 200 g kærnemælk
- 200 g boghvedemel
- 100 maizena
- 100 g hirsemel
- 100 g knækket boghvede
- 20 g sukker
- 25 g olie
- 25 g gær
- 1 tsk salt
- 135 g revet ost 30+
- 2 spsk friskhakket oregano (eller 2 tsk tørret oregano)
Fremgangsmåde
- Kom det lune vand i en røreskål med kærnemælken og HUSK.
- Rør med maskine i 5 minutter.
- Bland sukker, olie, gær og melsorterne i og rør i 15 minutter mere.
- Riv osten groft og hak oreganoen og bland til sidst disse ingredienser ned i dejen.
- Dæk skålen med film og lad dejen hæve i 30 minutter.
- Slå dejen sammen i skålen, tag stykker af dejen op med en ske og form dem til boller.
- Læg bollerne på en bageplade med bagepapir og dæk dem med et fugtigt hviskestykke og lad dem hæve 1 time – eller til dobbelt størrelse.
- Tænd ovnen på 225 grader.
- Smør bollerne med et pisket æg, mælk eller vand og bag dem i ca. 20 minutter.