En ny undersøgelse fra Økologi & Erhverv viser at økologer bruger små mængder antibiotika på deres svin, faktisk behandles økogrisene med ti gange mindre antibiotika end de konventioelle svin.

Nu har fødevarestyrelsen lavet en opgørelse for økologernes forbrug af antibiotika for 2013 og resultaterne viser at det er cirka de samme tal som fra opgørelsen fra 2011, nemlig at økologiske svin får en tiendedel mindre antibiotika end de konventionelle.

Fødevarestyrelsens tal viser, at de konventionelle besætninger er på 5,08 hvorimod de økologiske er helt nede på 0,48 skriver avisen Økologi & Erhverv.

Konventionelle fravænnede grislinger får 20 gange mere antibiotika

Når det kommer til de fravænnede grise behandles de økologiske grise hele 20 gange mindre end de konventionelle. Det kan være i sammenhæng med, at de økologiske grise minimum er 7 uger ved fravænning, hvorimod en konventionel grisling kun er 3-4 uger gammel.

Måden som antibiotikaen bruges kan også have stor betydning skriver avisen:

I de konventionelle svinelandbrug er det ofte at man gør brug af flokmedicering, hvorimod det kun er de enkelte syge svin som bliver behandlet på de økologiske gårde og som derudover kun får den dosis som dyrelægen anbefaler.

Økologerne i Holland bruger mere end de danske

Det er ikke kun sammenlignet med de konventionelle gårde, at de danske økologer bruger færre mængder antibiotika. Også sammenlignet med de økologiske svin i Holland, viser det sig at de danske økologer bruger helt ned til 20 % mindre antibiotika på sine svin. Omregnet til dansk indeks så bruges der 0,66 i slagtesvineholdet og 1,45 i soholdet. Det betyder at vi i Danmark bruger 90% mindre antibiotika end den konventionelle industri, hvorimod Holland kun bruger 70% mindre.

Forbruget menes at være endnu lavere

Det er ikke sikkert at tallene for antibiotikaforbruget er helt præcise, der er nemlig flere usikre forbehold som der må tages højde for. Opgørelsen af økologiske svin er nødvendigvis ikke helt korrekt, fordi opgørelsen ikke tager udgangspunkt i, at økologer ofte destruer medicin som ikke er blevet brugt. Det er tallene fra den solgte medicin som er blevet brugt i VetStat og ikke mængden af den brugte medicin, derfor må det faktiske forbrug være lavere end hvad det offentlige tal viser. Opgørelsen rummer også en anden usikkerhed, nemlig at økologiske landmænd ikke har pligt til at registrere sig som økologer i det Centrale HusdyrsbrugsRegister CHR, hvilket er den grundlæggende kilde for VetStats opgørelse af antibiotikamængder.

Hvordan opgøres forbruget?

Medicinforbruget gøres op i små doser på 100 dyredage. Den samlede mængde antibiotika brugt på den enkelte gård, samles og omregnes til standarddoser til den enkelte dyreart og divideres med antallet af dyr i gruppen og dyredagene hvor de er i besætningen.

For eksempel:

Behandlingsindekset er 10, hvilket betyder at der blevet brugt 10 doser medicin pr. 100 dyr pr. dag. Det er lig med at hver 10. svin kan blive behandlet hver dag.

Kilde:

http://www.okologi.dk/aktuelt/nyheder/2014/okt/oekogrise-faar-en-tiendedel-antibiotika.aspx