I 2014 blev der vedtaget i Finansloven, at der skulle afsættes ti mio. kr. over en periode på to år, til støtte for en række små- og mellemstore økologiske virksomheder, for at sætte skub i væksten.

Økologisk Landsforenings fødevarerådgivning har modtaget statsstøtte, har således kunne rådgive virksomheder, med opstart og udvikling af nye produkter. Men nu er statsstøtten desværre slut.

Omkring 50 små og mellemstore økologiske virksomheder, har modtaget støtte, og en af disse virksomheder er blandt andet det økologiske bageri Jalm&B, som modtog 100.000 kr. i statsstøtte og hjælp fra Økologisk Landsforening i perioden 2014-2015.

Det har ført til udvikling af 230 nye økologiske produkter, skabt vækst og nye job.

“Økologisk Landsforening har virkelig hjulpet os på vej den rigtige vej. Foreningen gør et kæmpearbejde for små økologiske virksomheder i Danmark og har fået alle mulige økologiske iværksættere til at pible frem,” siger Jalm&B´s direktør Susanne Boye Nielsen.

Susanne henvendte sig i slutningen af 2014 til Henriette Winther, chefkonsulent for innovation og afsætning i den økologiske brancheforenings fødevarerådgivning, også kaldet Økologisk Fødevarerådgivning,Bageriet har modtaget hjælp til udvikling af deres brand og til produkter udvikling, samt fået hjælp med at finde nye leverandører af råvarer.

“Økologiske fødevareproducenter er innovative og arbejdsomme, og der er et stort vækstpotentiale i den økologiske fødevarebranche. Produktudvikling og produktlanceringer kræver mange ressourcer og investeringer, og særligt for de mindre virksomheder er det altafgørende at få succes med de nye produkter. Vi hjælper dem med at justere og tilrette deres ideer, så de klarer sig godt i markedet. Det er både herhjemme og på vores eksportmarkeder,” siger Henriette Winther.

Henriette Winther mener at øko producenterne er kreative og idérige. Producenterne har bragt gamle kornsorter, og kød fra danske husdyrracer med mere smag, på banen igen

Rådgivningen har også været engageret i udviklingen af ny æblemost og cider, chokolade af vilde økologiske kakaobønner, stenformalet mel, gedeost, nye skyr-varianter.

Og i øjeblikket bliver der arbejdet med at finde planter, som kan levere dansk avlet protein til forbrugere, som ikke spiser kød.

Statsstøtte skaber vækst

Økologisk Landsforening har fortaget en analyse, som viser at mere end 70 procent af virksomhederne, som modtog støtte og rådgivning har vækstet. Analysen viser yderligere at de samlet set har øget deres omsætning med mere end 480 mio. kr.

En anden virksomhed som også har modtaget støtte er den nordjyske virksomhed Living Superfood, der producerer økologisk hvedegræs- og havtornjuice.

“Man er sårbar som ny virksomhed, så opbakningen fra Økologisk Fødevarerådgivning har været afgørende for os. Vi har fået rigtig god sparring fra rådgivningen, som har vist stor interesse og engagement i vores projekt. Siden vi lancerede vores produkter, er salget gået over al forventning,” siger Anita Jensen.

Living Superfood åbnede sin webshop i juni 2015, og omsætter i øjeblikket for 200.000 kr. om måneden.

 

Økologisk Fødevarerådgivning er et eksempel på et politisk vækstinitiativ, der rent faktisk virker. Rådgivere tæt på markedet har kunnet styrke mindre økologiske virksomheders produktudvikling og adgang til butikshylder både i Danmark og på eksportmarkeder, mener direktør i Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck.

“Samlet har initiativet skabt vækst og job i underskoven af små økologiske virksomheder, også i landområder, hvor der er stærkt behov for både jobs og vækst,” siger direktøren.

I 2015 afskaffede Venstre-regeringen statsstøtten til Økologisk Fødevarerådgivning. Derfor skal virksomheder nu selv betale 100 procent for hjælp fra Økologisk Fødevarerådgivning.

Forfatter: Redaktionen på ecolove