I denne uge blev de københavnske køkkener hyldet for deres økologiske indsats og gode måltider. Det var under Diplomsfesten på Københavns Rådhus, at syv priser blev uddelt, og det var også her at Økologisk Landsforenings formand roste de københavnske køkkener for deres indsatser, det skriver Økologisk Landsforening.
Der var 46 nomineringen i syv kategorier og derfor var Københavs Madhus’ Diplomfest større end nogensinde før. Der var 23 forskellige københavnske køkkener der løb af sted med priser under festen på rådhuset.
Det var også under denne begivenhed, at formanden for Økologisk Landsforening fik æren af at overrække ‘Det bæredygtige måltid’-diplomet til Glostrup Observations- og Behandlingshjem. ‘Det bæredygtige måltid’-diplom gives til et køkken, som har ydet en stor indsats for at indarbejde økologi i køkkenet, samt involvere lokale og sæsonmæssige råvarer. Per Kølster benyttede også dagen til at takke kommunes køkkenfolk, for deres store indsats i at få økologi ind i køkkenerne.
Flotte resultater
‘Når vi ser på Jeres resultater og ser, at Københavns Kommunes fødevareindkøb allerede er blevet 80 procent økologisk, så er det med meget stor og dyb beundring. Tusind tak til alle Jer, der i praksis og hver eneste dejlige arbejdsdag sørger for, at det sker,’ sagde Per Kølster under prisoverrækkelsen.
Om året bruger Københavns Kommune 7.400 tons fødevarer til at servere 65.000 måltider om dagen, hvilke indeholder omkring 80 økologi i 900 institutioner. Københavns Kommune er altså på rette spor imod den politiske målsætning som er sat til 90 procent i 2015.
‘Tak for, at I har knækket koden, således at vi kan få lov til at dyrke økologisk. Den merpris, I oplever i dag, er et overgangsfænomen. Reelt er det dyrere at producere med sprøjtegift, kunstgødning og medicinering, men omkostningerne er ikke indregnet i prisen på den konventionelle mad. Det vil komme. Men med jeres omlægningsmetoder har I trodset denne åbenlyse urimelighed og skabt en situation, hvor køkkenændringerne får budgetterne til at hænge sammen på trods af merpriserne. Det er virkelig nytænkning. Og det gør, at økologien bliver for alle,’ fortsatte Per Kølster.
Ud over at Per Kølster overrakte diplomet for bæredygtige måltider, så havde han også æren af at overrække Det Økologiske Spisemærke i guld til kantinen på rådhuset, hvilket drives af Meyer Kantiner. Mærket er en garanti for at maden i kantinen har en økologiprocent på 90-100 procent.
Diplomet er et klap på skulderen
Der var i alt 46 nominerede til Diplomfesten, som er blevet fundet af ‘køkkenløftet’, hvilket er et redskab skabt af Københavns Madhus. ‘Køkkenløftet’ skal har til formål at hjælpe institioner i Københavns Kommune til at løfte deres måltider. Det er en vigtig del af Køkkenløftet at uddele diplomer, fordi diplomerne er med til at give et klap på skulderen og vise en anerkendelse over for de institutioner der gør noget særligt, både i offentligheden og i branchen.
‘I Københavns Madhus mener vi, at alle har ret til et godt måltid, specielt dem, som af den ene eller anden grund ikke selv er i stand til at lave det. Det gode måltid kræver stort engagement og hårdt arbejde af de hundredevis af køkkenmedarbejdere, værter og institutionsledere, der dagligt gør, hvad de kan, for at sikre den basisvelfærd og omsorg som mad også er. Den indsats vil vi gerne hædre og sige tak for,’ siger direktør i Københavns Madhus, Anne-Birgitte Agger.
Prismodtagerene:
Det Fuldendte Måltid:
Martha Hjemmet
Enighedens Børnehus
Ottilia
Amager Fælled Skole
Det Bæredygtige Måltid:
Glostrup Observations- og Behandlingshjem
Højdespringermåltidet:
Hermann Koch Gården
Haandværkerforeningens Plejehjem
Den Værdifulde Vært:
Café Rose
Bonderupgård
Bedste Køkkenmedarbejder:
Berlingske vuggestue; Thomas Breum Knudsen
Kobbelvænget; Martin Pihl
Plejecenter Sølund; Marianne M. Lange
Involveringsprisen:
Garvergården
Hjerteprisen:
Garvergården
Stenurten
Bethlehem Sogns Menighedsbørnehave
Lynghuset, 1.sal
Thorupgården
Rundskuedagen
Solterrasserne
Bryggergården
Kantinen, Københavns Rådhus
Gasværksvejens Skole
Billedet er fra Københavs Madhus