Økologisk hudplejeprodukter indeholder minimum 1 økologisk ingrediens. Økologiske ingredienser skal være dyrket økologisk eller naturligt indsamlet.
Din hud dækker hele kroppen og derfor bør du tænke over hvad du udsætter den for, da alt hvad du påsmører den vil blive absorberet i mindre mængder. Fordi vi langsomt bliver mere kritiske omkring de produkter vi bruger i dagligdagen er der begyndt at komme flere økologiske hudplejeprodukter på markedet. Men i modsætning til økologiske fødevare og tekstiler er der desværre ingen EU lovgivning, regelsæt eller standarder for økologisk hudpleje.
Det eneste krav som på nuværende tidspunkt er for økologiske hudplejeprodukter at at de skal indeholde minimum 1 økologisk ingrediens. Det betyder at produkter som indeholder under 1% økologiske ingredienser, kan mærkes og reklameres som økologiske, selvom de eventuelt skulle indeholde andre skadelige stoffer.
På nuværende tidspunkt er der en gruppe af certificeringsorganer som har arbejdet på at få lavet et harmonisk regelsæt for naturkosmetik og økologisk hudpleje. De 4 organisationer; BDIH, Soil Association, EcoCert og AIAB, er grundlæggende enige om hvad økologisk hudpleje og naturkosmetik ikke må indeholde. Herunder hører genmodificerede ingredienser, været testet på dyr samt været udsat for bestråling.
BDIH
BDIH er en sammenslutning af tyske producenter inden for kosmetik og kosttilskud. BDIH certificering er et international system, hvor produktet skal opfylde 7 kriterier. Der skal hvis muligt, anvendes økologiske ingredienser, dog uden minimumskrav til indholdet. Krav om at visse ingredienser, hvis anvendes, skal være økologiske, f.eks. pebermynteolie og sheasmør. Hvis produktet skal BHID mærkes må det ikke indeholde silikoner, paraffiner, syntetiske duftstoffer,syntetiske farvestoffer, ethoxylerede råstoffer eller produkter af jordolie. Derudover er det tilladt at anvende naturlig konservering og naturidentiske konserveringsmidler – det skal dog angives på varedeklarationen hvilket produkt som der er blevet brugt som konserveringsmiddel.
Soil Association
Soil Association er et britisk certificeringsorgan der begyndte at certificere økologiske hudplejeprodukter i 2002. Deres standarder bygger 100% på forsigtighedsprincippet, hvilket betyder at hvis der ikke er klare beviser for at en ingrediens er sikker, så må den ikke anvendes. Et produkt til personlig pleje skal indeholde minimum 95% økologiske ingredienser for at kunne certificeres af Soil Association. Hvis produktet indeholder 70-95% af økologiske ingredienser kan det også blive certificeret, andelen af økologiske ingredienser skal angives og det må ikke kaldes økologisk. Findes ingredienserne økologisk, skal disse anvendes, derudover skal andre ingredienser som anvendes være sikkerhedsgodkendte og nedbrydelige i naturen. Soil Association har også strenge krav til hvordan ingredienserne udvindes. For økologiske hudplejeprodukter som er certificeret hos Soil Association, gælder det at de ikke må indeholde parabener, syntetiske duft- og farvestoffer, sodium laureth sulfat (sæbestof), kunstige antioxidanter samt alkylsulfater. Derudover må der kun bruges sorbinsyre, benzoesyre, benzyl alkohol, askorbinsyre samt E-vitamin som konserveringsmidler.
AIAB
AIAB er et italiensk certificeringsprogram som begyndte at certificere økologiske hudplejeprodukter i 2005. AIAB er dog ikke færdige med at definere deres standarder og kriterier, deres primære er dog at der kun må anvendes økologiske ingredienser, men ellers arbejder de ud fra et forsigtighedsprincip på samme måde som Soil Association. På nuværende tidspunkt findes AIAB markeringen kun på italienske produkter.
EcoCert
EcoCert er et fransk certificeringsorgan som begyndte at certificere kosmetik og hudplejeprodukter i 2002. EcoCert har statslig godkendelse i Frankrig og har udviklet deres standarder i samarbejde med kosmetikbranchen. EcoCert certificere både råvarer og færdigvarer internationalt. EcoCert har 2 forskellige certificeringer. Den ene er en certificering som naturkosmetik hvor indholdet af økologiske ingredienser skal være på minimum 5%. Skal produktet certificeres som økologisk naturkosmetik skal hele 10% af ingredienserne være økologiske.
Ved siden af har EcoCert standarden været med til at grundlægge logoerne fra Cosmebio. Cosmebio mærkerne findes på en lang række kosmetik produkter.
BIO
BIO logoet (økologisk kosmetik) skal have et indhold på minimum 95% naturlige ingredienser eller alternativt ingredienser af naturlig oprindelse. Af disse 95% skal minimum 10% være økologiske som skal komme være certificerede af officielle kilder. Produkter med BIO logoet må have et indhold på maksimalt 5% af syntetiske ingredienser.
ECO
ECO logoet (miljøvenlig kosmetik) skal have et indhold på minimum 95% naturlige ingredienser eller alternativt ingredienser af naturlig oprindelse. Af disse 95% skal minimum 5% være økologiske, hvoraf 50% af disse skal komme være certificerede af officielle kilder. Produkter med ECO logoet må have et indhold på maksimalt 5% af syntetiske ingredienser.
Links / Sources
http://www.soilassociation.org/whatisorganic/organicbeauty
http://www.urtegaarden.dk/lav-selv-kosmetik/information/regulering—certificering.aspx