For mange mennesker er det ikke en ny tanke, at der skulle være forskel på økologiske og ikke-økologiske produkter. Nu kan forskning udført af Newcastle University bekræfte, at der altså er noget om snakken. Undersøgelsen, som er den største af sin slags, viser at økologisk mælk og kød simpelthen indeholder mere næring.

Her er de vigtigste punkter af forskernes opdagelser:

·      Både økologisk kød, mælk og mælkeprodukter indeholder omkring 50 procent mere af de gavnlige omega-3 fedtsyrer, sammenlignet med tilsvarende produkter fra ikke-økologisk landbrug.

·      Økologisk kød viser sig at indeholde mindre koncentrationer af to typer mættede fedtsyrer, som er forbundet med hjertesygdomme.

·      Mælk og mælkeprodukter fra økologisk landbrug viser sig, at indeholde 40 procent mere CLA. Denne fedtsyre er bl.a. forbundet med reduceret risiko for både hjertekarsygdomme, bestemte typer af cancer og overvægt.

·      Sammenlignet med ikke-økologiske produkter indeholder økologisk mælk og mælkeprodukter let øgede mængder af jern, E-vitamin samt af nogle carotenoider. Derudover er indholdet af jod i økologisk mælk mindre end i ikke-økologisk.

Forskning i 2014 har allerede bekræftet, at økologisk frugt og grønt har større næringsmæssig værdi end ikke-økologisk. Dermed er det altså ret sikkert at sige, at økologisk landbrug gør en forskel.

Forfatter: Redaktionen på ecolove.dk

Kilde: www.soilassociation.org