EU’s regering- og statsoverhoveder var igår samlet for at kreere en ny klimaaftale som skal gælde de næste 15 år. Der blev talt med store ord og hævet stemmer på mødet, men det lykkedes alligevel de 28 lande at blive enige om en aftale der skal gælde indtil år 2030. Helle Thorning-Schmidt (S) som deltog på vegne af Danmark, oplyser at hun er tilfreds med resultatet selvom det de nye mål kun bliver vejledede.
Efter mange timer og skænderier blev EU’s statsoverhoveder endelig enige om en klimapakke, som alle lande skal deltage i. Det krævede meget at nå frem til resultatet, og EU’s ambitioner om at være i spidsen inden for grøn energi hænger i en tynd tråd.
Det var med mange problemer, at EU’s lande nåede frem til at forpligte sig til at udlede mindre drivhusgasser frem til år 2030. Særligt problemstillingerne om hvordan hvert land skal nå frem til dette resultat, skabte endnu større uenigheder.
Således flasker billedet sig efter en lang eftermiddag med topmødediskussioner om nye europæiske energi- og klimamål, som skal være det bærende element for Europas udspil til de globale klimaforhandlinger som finder sted til næste år med USA, Kina og størstedelen af verdens andre lande.
Helle Thorning-Schmidt oplyser, at det med sikkerhed blev en god aftale, eftersom der har skullet tages hensyn til 28 forskellige holdninger.
‘Konklusionen er ikke til at tage fejl af, vi har fået en god aftale. Vi har 28 forskellige holdninger til denne sag, nogle kunne have ønsket mere og andre mindre. Men jeg er tilfreds med, at vi nu står med tre mål før det internationale klimatopmøde i Paris næste år,’ sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt, da EU-topmødet sluttede kl 1, efter en lang og hård eftermiddag og aften.
Herman Van Rompuy er yderst tilfreds
Statsoverhovederne i EU vedtog igår eftermiddag at EU’s CO2 udledning og andre former for drivhusgasser skal reduceres med minimum 40 procent inden år 2030, plus at både energi-effektivitet og vedvarende energi skal rejses op på 27 procent. Det er en klimapakke som er verdens mest ambitiøse skrev Herman Van Rompuy på Twitter. Van Rompuy havde desuden sit sidste møde som EU-præsident igår.
‘Mindst 40 procents nedskæring af udledninger i 2030. Verdens mest ambitiøse, omkostningseffektive og retfærdige klima- og energipolitik er vedtaget,’ skrev han.
Andre er knap så begejstrede for resultatet. Greenpeace havde forventet større ændringer og mere gå-på-mod fra EU’s ledere, eftersom at de mener at EU’s befolkninger ønsker større forandringer og handlinger end overhovederne vil acceptere.
‘Den globale kamp mod klimaforandringer har brug for radikal chokbehandling. Men det, som EU tilbyder, er bare et lille snus af lugtesalt. På tværs af Europa ønsker folk renere energi, men EU’s ledere slår i stedet luften ud af Europas voksende sektor for vedvarende energi,’ siger Greenpeaces EU-direktør, Mahi Sideridou.
Klimaaftalen indebærer at målet for vedvarende energi er bindene for alle EU’s lande, men målet er kun bindende på europæisk niveau. Der blev ikke udrettet nogle nationale mål for vand, vind og solenergi, og det forventes der heller ikke at lavet inden for fremtiden, ligesom der er for EU’s nuværende aftale som er gældende indtil 2020.
Briterne som stopkolds
Helle Thorning-Schmidt havde ellers set frem til store initiativer og ambitioner. Danmark ønskede nemlig at se bindende mål for alle, når det galt både vedvarende energi men også energibesparelser på mere end 30 procent. Men det var en umulig og urealistisk målsætning, det mente båder østeuropæerne og briterne.
Storbritanniens premierminister David Cameron var stædig som et æsel da målet på de 27 procent energibesparelser skulle diskuteres. Danmark ønskedede at det skulle være et juridisk bindende mål, men Cameron insisterede på at det kun skulle blive til et vejledende mål. EU-diplomaterne oplyser, at de blev nødt til at give britterne deres vilje, ellers havde klimaaftalen ikke været blevet til noget.
‘Det var vi nødt til at lade briterne få, for ellers var der slet ikke kommet noget mål for energieffektivitet,’ sagde en af EU-diplomaterne.
Helle Thorning-Schmidt er tilfreds
Der var ingen tvivl om, at Danmark hang en smule med hovedet, eftersom vi er et af de mest ambitiøse medlemslande i EU. Men derefter forklarede statsministeren, at resultatet er okay og at hun er tilfreds med det. Derudover har EU’s ledere aftalt at mødes igen.
‘Det er et bindende mål (for vedvarende energi, red.), og jeg synes, at det er et tilfredsstillende resultat. Det har stor betydning for de grønne virksomheder, som vi har i Danmark. Når det handler om energieffektivitet, har vi aftalt et vejledende mål. Her ville vi også gerne gå videre, men vi har aftalt at se på det igen, sagde hun.
Målene for energieffektivitet blev alligevel en skuffelse for virksomheder som Velux, Rockwool og Grundfors. Disse virksomheder havde nemlig sat næsen op efter muligheder for eksport af energieffektive pumper, vinduer og isoleringsmaterialer. Danmark er et af de førende lande med at producere og udnytte energibesparende udstyr, så derfor er dette en vigtig detalje for de danske virksomheder forklarer Troels Ranis, som er Dansk Industris klima- og energipolitiske chef.
‘Det er vigtigt, at alle tre mål bliver vedtaget, og at de bliver bindende for EU-landene. Det vil skabe en klar politisk ramme, ikke kun om målet for CO2-begrænsning, men også om satsningen på vedvarende energi og energieffektivitet,’ sagde han.
Særligt har Dansk Energi advaret om at små målsætninger ville gøre dem næsten ligegyldige, og at resultatet af dette kan koste store tal af arbejdspladser rundt omkring i Danmark. Men det så altså ud til, at EU’s ledere ikke kunne nå det niveau som Danmark havde håbet på.
Skænderier og økonomi
Der var ingen tvivl om, at mødet kunne have endt meget værre end det gjorde udtalte flere diplomater.
Der var store uenigheder omkring Polen og andre fattige lande, som krævede kompensation fra de rige lande for at gå videre ind i forhandlingerne. Portugal og Spanien skændtes med Frankrig om at gøre det muligt at sælge elektricitet på det franske marked fra de store spanske og portugisiske solcelleanlæg.
I nattens løb lod polakkerne sig muligvis betale for at være med i løftet om ekstra CO2-kvoter. Andre mulige økonomiske støtteformer og muligvis også en aftale om at EU-aftalen kan justeres efter behov ud fra næste års forhandlinger med resten af verdenen, lokkede Polen med i aftalen.
Desuden ser ud til at både Spanien og Portugal har fået information om hvordan mulighederne af udveksling af elektricitet over EU’s landegrænser kan blive endnu bedre på de næste 15 år.
Alle detaljer afhænger dog af de færdige konklusioner, som bliver offentligtgjort senere i dag. Størstedelen af aftenens møde foregik ansigt til ansigt uden for EU’s mødelokale. Mødet forløb på denne måde fordi der var så mange forskellige og tekniske emner.
Herman Van Rompuy sørgedede for møder på kryds og tværs af flere lande. Der var både tale om møder mellem Tysklands forbundskansler, statsoverhovederne fra Spanien, Portugal og Polen og derudover også Frankrigs præsident.
Situationen i Ukraine og Ebola i Afrika
Eksperter og topembedsmænd sad langt ud på aftenen for at diskutere detaljerne i klimaaftalen på vegne af de poltiske chefer. Der var brug for eksperterne og topembedsmændene til at diskutere disse detaljer, fordi detaljerne ærligt talt var alt for komplicerede for 28 forskellige lande i fællesskab.
Imens topembedsmændene og eksperterne arbejdede hårdt, havde EU’s regeringsledere tid til at diskutere andre vigtige sager såsom bekæmpelse af Ebola i Afrika og Ukraines situation. Herman Van Rompuy lagde sidst på aftenen mødets sidste kompromis op.
Dette kompromis var utrolig skrøbeligt og kunne få hele klimaaftalen til at bære eller briste oplyser en diplomat.
‘Vi vidste, at der ikke skulle meget til for at vælte hele aftalen i sidste øjeblik. Derfor er den en lettelse, at vi overhovedet blev enige i denne omgang,’ sagde en anden diplomat.
Kilde:
