Nøddebund

Denne nøddebund er meget nem at lave og smager himmelsk med flødeskum og friske bær på toppen. Mascarpone creme fungere også rigtig godt med friske bær..

Nøddebund

  1 bund – 24 cm

tilberedning 10 min. & bagetid 25 min.

Ingredienser

  • 4 æggehvider
  • 2 dl rørsukker
  • 200 gram mandler, fintmalede
  • 70 g smeltet, afkølet plantesmør
  • 1 tsk. hvedemel, til springformen

Fremgangsmåde

  1. Pisk æggehviderne stive, og tilsæt sukker 1 spsk. ad gangen under stadig piskning, til massen er tyk og skinnende.
  2. Vend mandler og smør forsigtigt i.
  3. Smør en springform(24 cm) med neutral kokosolie, og drys efter med mel, fyld nøddemassen i formen. Bag nøddebunden ved 180 grader i ca. 25 minutter på ovnens midterste rille. Lad bunden køle lidt ned, før den vendes fra formen ud på et serveringsfad.