Det er virkelig nemt selv at lave mayonnaise, og når du først har prøvet det en gang, bliver det svært at købe det igen. Husk at olien skal langsomt i – måske ikke dråbevis, men i en fin stråle.
Nem mayonnaise
2 personer
5 minutter
Ingredienser
- 2 pasteuriserede æggeblommer
- 1 tsk sennep
- 1 tsk eddike
- 2 dl olie
- Salt og peber
Fremgangsmåde
- Pisk æggeblommer, eddike, sennep, salt og peber sammen.
- Tilsæt olien lidt efter lidt, pisk indtil olien er optaget i blandingen.
- Tilsæt vand eller eddike hvis der er behov.
- Smag til med eddike, sennep, salt og peber.