Naanbrød er flade indiske brød af hvedemel, der traditionelt bages i en tandoori-ovn . Da brødene bages på ovnens vægge, får de en ujævn, aflang facon. Her har jeg brugt en dyb pande.
Naanbrød kan nydes sammen med den indiske ret Dhal
Naanbrød
5 stk
15 minutter
Ingredienser:
- 300 g hvedemel
- 1 håndfuld hakket persille, eller anden krydderurt efter smag (kan undlades)
- 2 -3 fed hvidløg ( kan undlades)
- 1 tsk bagepulver
- ½ tsk natron
- 1 tsk salt
- 1 dl vand
- 1½ dl skyr eller græsk yoghurt
- smagsneutral kokosolie til stegning
Fremgangsmåde:
-
Hvidløg presses og persille hakkes.
-
Brug evt. en røremaskine til at ælte det hele sammen i 5 minutter.
-
Tag dejen op og ælt den i 1 minut med hænderne og del den i 5 stykker.
-
Drys 1 spsk mel på bordet og brug en kagerulle til at rulle stykkerne tyndt ud.
-
Opvarm rigeligt olie på høj varme i en dyb pande eller stor gryde – steg dem enkeltvis.
-
De skal ca have 1 minut på hver side. De skal være lyse i overflade inden de vendes.
- Læg dem på et stykke køkkenrulle for at dryppe af.