I flere lande lever store dele af befolkningerne uden elektricitet, og hvis vi nu skulle give alle disse områder elektricitet, ville vi blot presse miljøet endnu mere. Kunne det være muligt at skabe energi uden at skulle grave i jorden, forurene miljøet yderligere, og ligge en masse arbejdskraft bag?
Svaret er ja, musikeren Sudha Kheterpal fra bandet Faithless, har fundet på et lille musikinstrument, som skaber energi hver gang den bliver rystet frem og tilbage. Energien bliver gemt inde i et lille batteri, som kan blive brugt senere når det er blevet mørkt, det eneste man skal gøre, er at forbinde det med lampen som hører til.
Denne opfindelse er idéel til udviklingslandene, hvor de har brug for økonomisk elektricitet. Sudha Kheterpal ved, hvordan musik kan bringe folk sammen, og hendes ønske var at kombinere mennesker med musikken, og på den måde skabe deres egen elektricitet. Hun kalder sin opfindelse for Spark.
Sudha Kheterpal har været i Kenya med en prototype af Spark, og hun blev mødt med åbne arme af både børn og voksne. De havde stor glæde ved at spille musik med det nye instrument, og senere når natten var over dem, blev Spark taget i brug af for eksempel børnene der skulle læse lektier, eller af dem der skulle gå på de mørke stier alene.
Website: www.golondrinadesign.com
Kilde: http://www.springwise.com/?s=spark&cat=13&country=&d=2012-09-15|2014-09-15&date_type=Last_2%20years