Køb økologi for at sikre dyrenes velværd -alt økologisk kvæg kommer på græs fra den 15. april til den 1. november.
Dyrene skal være på græsningsarealet minimum seks lyse timer dagligt. Det afhænger dog af, om vejrforholdene og dyrenes fysiske kondition tillader det. Syge kreaturer kan i perioder opholde sig på stald. Når dyrene er ude, skal der være adgang til læ og skygge. For ikke-økologiske køer er der ingen krav, og kun ca. 16 % af dem kommer på græs.
Kilde: Økologisk Landsforening
Moussaka med kartofler
4 personer
1 time
Ingredienser
- 600 g hakket oksekød
- 700 g kartofler
- 2 løg
- 2 fed hvidløg
- 800 g tomatsauce
- 5 dl vegetabilsk fløde
- 2 dl frisk hakket persille
- 100 g frisk revet mazzarella
- Neutral kokosolie til stegning
- Salt & peber
Fremgangsmåde
- Skræl kartoflerne, skær dem i skiver og tør dem. Varm olien og rist kartoflerne heri ca. 10 min. Læg de halvstegte kartofler i bunden af et oliesmurt ovnfast fad.
- Pil og hak løgene. Varm olien og svits løg og kød heri.
- Tilsæt tomater, salt, peber og hakket persille og lad blandingen simre 8-10 min.
- Kom kødblandingen over kartoflerne og dæk med fløden, drys revet ost over.
- Stil fadet i ovnen ved 200 grader C. alm. ovn i ca. 40 minutter. til retten er gennemvarm og overfladen gylden.
- Server retten med en grøn salat og grovt brød til