Moussaka

  2 personer

 40 minutter

Ingredienser

  • 250 g hakket oksekød
  • 1 aubergine
  • 1 courgette/squash
  • 1 gulerod
  • 125 g champignoner
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 pasteuriseret æg + 1 spsk koldt vand
  • 40 g rasp
  • 1 spsk græsk krydderiblanding
  • ½ dåse hakkede, flåede tomater
  • 1 spsk kokosolie
  • Salt og friskmalet peber efter smag

Tilbehør:

  • 1½ dl yoghurt
  • Ca. 40 g blandet salat

Fremgangsmåde

  1. Forvarm ovnen til 240 grader og dæk en bageplade med bagepapir.
  2. Skær auberginen i skiver på ca. 1 cm.
  3. Pisk æg og vand sammen og hæld det på en tallerken.
  4. Strø rasp på en tallerken og bland den med salt.
  5.  Dyp aubergineskiverne på begge sider, først i ægge-blandingen og så i raspen. Læg skiverne på bagepladen og stil pladen i midten af ovnen, hvor de skal bages ca. 8 minutter på hver side.
  6.  Riv guleroden groft.
  7. Skær champignonerne i skiver
  8. Skær courgette i små tern
  9. Hak løg og hvidløg fint.
  10.  Varm olien på en sauterpande og svits champignon, courgette, gulerod og løg sammen i ca. 2 minutter.
  11. Tilsæt kødet og svits det, til det har taget farve.
  12. Tilsæt krydderiblandingen samt salt og peber efter smag.
  13. Tilsæt tomater under omrøring og lad retten simre under låg i ca. 8 minutter.
  14. Justér smagen med salt og peber.
  15.  Skyl salaten. Læg aubergineskiverne på middagstallerkener og fordel kødet herpå. Servér med yoghurt og salat.