Relæ har fået en lillebror – han hedder Mandfreds & Vin, og byder på rustik hverdagsmad og god naturvin. Det er igen Noma-kokken Christian F. Puglisi som har åbnet en ny restaurant, som har guld i økologi, og som drømmer om at servere 100% økologiske drikkevarer og råvarer.
Restauranten byder på ‘Sjæfen Bestemmer’, som er en dele-menu af 7 retter. Det er køkkenet der sammensætter menuen efter sæsonen. Du får flere små retter og to retter med enten kød eller fisk. Det er primært grøntsagerne der er hovedeindgrediensen i retterne, mens der er mindre kød.
Masser af vin
Hos Manfreds & Vin har vinen en stor rolle, Christian F. Puglisi har nemlig sammen med Anders F. S. Hansen, stiftet sit eget vinfirma Hvirvelvin, som består af naturlige vine, de påstår at vinene er: “afslappet, økologisk, biodynamisk, usvovlet, ufiltreret, afmystificeret, ukompliceret og vigtigst af alt, fuldstændig fantastisk!”
Hvis du ikke er i humør til at nyde maden i den høje kælder, er du velkommen til at tage maden med hjem.
Manfreds & Vin har derudover et lille lokale, som de bruger til selskaber, vinsmagninger og arrangementer.
Besøg restauranten på:
Jægersborggade 40
2200 København N
Web: www.manfreds.dk/
Kilder: http://www.aok.dk/restaurant-og-cafe/manfreds-vin (28, april, 2014)
http://www.gogreencopenhagen.dk/gogreencopenhagen/steder/spise/restauranter/manfreds-vin/?cat=1544 (ingen dato)