Denne luksus udgave smager skønt, og kan bruges til utallige middagsretter. Den er også nem og hurtig at lave.
Luksus mayonnaise
cirka 2 dl
15 minutter
Ingredienser
- 1 pasteuriseret æggeblomme
- 1 pasteuriseret æggehvide
- 1 fed hvidløg
- Citronsaft efter smag
- 1/2 tsk stærk sennep
- 1 1/2 dl god neutral olie
- Himalaya salt og peber efter smag
Fremgangsmåde:
- Skær hvidløget i små stykker og bland ingredienserne (undtagen olien) i et syltetøjsglas.
- Hæld tilsidst olien i.
- Tag en stavblender og tryk den helt ned i bunden af glasset og vent til olien flyder op til toppen.
- Hold blenderen nede på bunden af glasset og blend med små tryk ad gangen.
- Når massen bliver til mayonnaise kan du til sidst løfte stavblenderen op og få resten af olien med i massen.
- Blend færdig og stil mayonnaisen i køleskabet. Kan cirka holde sig 1 uge på køl.