Langtidsstegning af gås, er en fantastisk klassiker da den altid bliver mør og saftig gås. Beregn op til 7 timers stegning for en stor gås.
Langtidsstegt Gås
6 personer
Forb. tid 30 minutter & Til. tid 7 timer
Ingredienser
- 5,5 kg gås
- 2 æbler
- 2 rødløg
- 200 gram svesker
- Salt & friskkværnet peber
- Indmad fra gåsen
- 5 gulerødder
- 1 pore
- 2 løg
- 1 halv knoldselleri
- 1½ liter vand
Fremgangsmåde
-
Forvarm ovnen 250 g alm ovn og læg en bradepande med høje kanter ind i bunden.
-
Rengør alle grøntsager og skær dem ud i mindre stykker: Kom dem i en skål og vend dem med salt og peber.
-
Rengør gåsen grundigt indvendig. Gem fedtet, hjerte og skær halsen og kråsen fra.
-
Kom 2 spsk gåsefedt i bradepanden i ovnen og lad det smelte.
-
Læg alle grøntsager, hjerte, hals og kråse ind og lad det svitse af til din sovs.
-
Imens skærer du æbler og løg ud i mindre stykker og fylder dem sammen med sveskerne i gåsen.
-
Giv gåsen en grundig omgang salt og peber og stil den i ovnen og lad den brune i 20 minutter, start med brystet op ad – efter 10 minutter vender du den om.
-
Vend gerne grøntsagerne rundt og tilsæt 2 kopper vand eller efter behov vand.
-
Så skal gåsen faktisk ligge i ca. 7 timer i alt ved 125 grader med brystet ned ad.
-
Hver ½ time eller til nød hver 1 time skal den overhældes med stegesky.
-
Når der er gået 3 timer så vendes gåsen igen så brystet er opad og du forsætter at hælde stegesky over.
-
Til sidst kan du slutte af med at give den 230 grader på varmluft for at sikre skindet bliver sprødt og gyldent!