Både godt og skidt i miljøøkonomisk årsrapport. Det Miljøøkonomiske Råds formandskab har netop udsendt en ny årsrapport

I rapporten er der spændende analyser og en klog anerkendelse af de nødvendige forudsætninger for kvælstofregulering, for at nå de miljømål, som EU har fastsat.

Dog påpeger Det Økologiske Råd, at formandskabet fokuserer for ensidigt på handel med udledningsrettigheder – landmændenes rolle bør fylde mere – som til dels også anerkendes i rapporten.

Der er flere måder at støtte op på, bla. i lokale bæredygtighedsråd, som inden for rammerne af ovennævnte mål kan fordele pligterne til at tage initiativer og finansiere disse. En anden måde er at flytte noget af EU-landbrugsstøtte fra ren støtte til landbrugsdrift og til egentlig miljøstøtte.

“Rapporten fokuserer for ensidigt på handel med udledningsrettigheder. Der er brug for at se mere på mulighederne for lokale bæredygtighedsråd og på andre virkemidler, f.eks. udtagning af sårbare jorde, jordfordeling og målrettede normer om f.eks. efterafgrøder og brug af miljøteknologi,” siger sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, Christian Ege.

En sænkning af afgiften er ikke vejen frem

Et andet kapitel i rapporten om at afgifter lider efter Det Økologiske Råds opfattelse, er af de samme problemer som tidligere analyser fra formandskabet, hvor formandskabet anbefaler drastisk at sænke afgiften på el og i stedet lægge den over på indkomstskat.

Dette strider midlertidigt imod de anbefalinger som EU-kommissionen og OECD kommer med, som bygger på, at formandskabet slet ikke anerkender behovet for at spare på energi. Man mener, at det kun er CO2-udslip, der skal reduceres. Men her ser man bort fra, at jo højere fremtidens elforbrug bliver, jo længere tid vil der gå, før vi når 100 procent vedvarende energiforsyning med en given ressourceanvendelse i omstillingen.

“Vi skal spare på el. Vi skal opføre langt flere vindmøller, solceller, geotermiske anlæg osv. Men mulighederne for at opstille vedvarende energianlæg er ikke uendelige. Man kan blot se på de sammenstød, der er med naturinteresser både til lands og til vands,” siger sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, Christian Ege.

Vi har brug for CO2-reduktioner langt hurtigere end hvad EU’s kvotesystem kan give.
Desuden bygger formandskabets analyser på en antagelse om, at EU’s CO2-kvotesystem fungerer på trods af den alt for lave kvotepris. Derfor mener man ikke, at Danmark behøver at gøre noget for at sænke CO2-udslip inden for kvotesektoren.

“Formandskabet mener, at EU’s CO2-kvotesystem gør arbejdet for os. Men realiteten er, at kvotesystemet i bedste fald kan skaffe CO2-reduktion henimod år 2030, men vi har brug for at skaffe CO2-reduktioner langt hurtigere end dette for at undgå katastrofale klimaforandringer,” udtaler Christian Ege.

Forslaget om afgift på landbrugets ammoniakudledning har den fordel, at det anerkender sundhedseffekten af udslippet, hvad den nuværende lovgivning ikke gør. Men til gengæld ses der bort fra de lokale miljøeffekter af udslippet, som lovgivningen i dag tager højde for.

Uddybning til kvælstofafsnittet:

Formandskabet anerkender forudsætningerne for kvælstofreguleringen, der kan sammenfattes som:

  • At kvælstof skal reduceres og vandrammedirektivets mål opfyldes
  • At der skal stilles strengere krav til det danske, end til nabolandenes, landbrug pga. vores sårbare miljø og meget intensive landbrug
  • At landbrugspakken gør det sværere at nå målene
  • At der er brug for en målrettet regulering, og at indsatsen skal være omkostningseffektiv.

Netop disse forudsætninger anerkendes ikke af landbruget og af den nuværende regering.

Forfatter: Redaktionen på ecolove