Lammekoteletter med bulgursalat og vandmelon

Køb økologisk lammekød og vær med til at sikre bedre dyrevelfærd. Får skal have adgang til græsarealer fra 15. april til 1. november, når vejrforholdene og dyrenes fysik tillader det. Dyrene skal være på græsningsarealet minimum seks lyse timer dagligt. I stalden må de kun bindes kortvarigt.

Lammekoteletter med bulgursalat og vandmelon

 4 personer

  30 minutter

Ingredienser

  • 8 små lammekoteletter
  • 2 spsk. olivenolie
  • Salt og friskkværnet peber

Bulgursalat:

  • 200 g grov bulgur
  • 400 g vandmelon
  • 1 agurk
  • ½ bundt forårsløg
  • 1 bundt mynte
  • 4 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. hvidvinseddike
  • Salt og friskkværnet peber
  • Pynt med Granatæble

Fremgangsmåde

  1. Tilbered bulgur efter anvisningen på pakken, og skyl med koldt vand, så bulguren afkøles og ikke klistrer sammen.
  2. Skær vandmelonkødet i tern.
  3. Skyl agurken, og skær den i tern.
  4. Rens forårsløg, og skær dem i skiver på skrå.
  5. Pluk mynten, og hak den fint.
  6. Bland grøntsager og mynte med kogt afkølet bulgur i en salatskål.
  7. Vend det hele godt sammen med olie og eddike.
  8. Krydr med salt og peber.
  9. Smuldr feta udover.
  10. Pensl lammekoteletterne med olivenolie, og krydr med salt og peber. Steg lammekoteletterne på en (grill)pande i 3 minutter på hver side.
  11. Servér de stegte lammekoteletter til bulgursalaten.