Laks med citron og ingefærrisotto

Fisk kan have det røde økologimærke, MSC- eller ASC-mærket. Fisk indeholder sunde fiskeolier og vitaminer, men konventionelt fiskeri har konsekvenser for miljøet, din sundhed og fiskenes dyrevelfærd. Overforbrug af antibiotika hos konventionelt opdrættede fisk kan forurene vandmiljøet og gøre bakterier antibiotikaresistente, og der kan være rester af sprøjtemidler i fiskenes foder. Konventionelle, vilde fisk kan blive overfisket, så bestande bliver truet eller uddør. Vil du træffe et mere bæredygtigt valg, skal du kigge efter 3 mærker, når du køber fisk.

Disse mærkerne stiller blandt andet krav til fiskenes levevilkår og miljøet. Her får du hjælp til at kende forskel på mærkerne.

Se godt efter, hvor fisken stammer fra 

Det skal altid fremgå af laksen, hvor den stammer fra, dvs. om den er opdrættet eller vildtfanget.

Laks med citron og ingefærrisotto

 6 personer

  30 minutter

Ingredienser

  • 850 g vildlaksefilet uden skind
  • 1 1/2 citron
  • 1,3 l hønsebouillon fra tern
  • 3 fed hvidløg
  • 6 tsk revet frisk ingefærrod
  • 3 tsk gurkemeje
  • 3 spsk neutral kokosolie
  • 3 skalotteløg
  • 600 g risotto ris
  • Salt og friskmalet peber efter smag
  • 6 tsk sesamfrø

Fremgangsmåde

  1. Bring bouillonen i kog i en gryde og tilsæt bouillonen følgende: presset hvidløg, reven ingefær og gurkemeje. Rør godt sammen. 
  2. Hak skalotteløget fint. Varm olien i en tykbundet gryde og steg løg ved mellemvarme i et minut.
  3. Tilsæt risene under omrøring. Tilsæt 6 dl bouillon og lad risene koge i 2 minutter under konstant omrøring. Tilsæt endnu 5 dl bouillon og kog videre under konstant omrøring 2 minutter til. Tilsæt resten af bouillonen og lad risene simre under låg ved svag varme i ca. 13 minutter.
  4. Skær laksen i tern på ca. 2½ cm.  Pres 2 spsk citronsaft over laksen, drys med lidt salt og peber og stil til side.
  5. Rør i risene og justér smagen med salt og peber. 
  6. Læg laksen ovenpå risottoen, som dampes videre under låg i ca. 6 minutter eller til fisken er færdig. 
  7. Rist imens sesamfrø på en tør pande. Anret portionsvis og drys med sesamfrø.