Køb økologisk kylling for at sikre dyrevelfærd og mindske indtaget af kedelig kemi. Økologi er en landbrugs- og fødevareproduktion, hvor man tager særlige hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd. I økologi er der meget fokus på, at dyrene kan udføre deres foretrukne naturlige adfærd, og at dyrene har adgang til motion i det fri.
Kylling i peanutssauce
4 personer
40 minutter
Ingredienser
- 600 g kyllinginderfilet
- 1 dl peanuts
- 2 fed hvidløg
- 1 lime
- 2 1/2 dl madlavningsfløde
- 1 dl vand
- 1 spsk brun farin
- 1 bouillonterning
- 6-9 forårsløg
- 1 lille rød chili
- 2 røde peberfrugter
- 1 rødt æble
- Salt og peber
- Neutral kokosolie til sautering
- 4 dl jasminris
Fremgangsmåde
- Kog 7 dl vand med en smule salt. Tilsæt ris når vandet koger og skru ned til lav varme.
- Lad risene koge i 12 minutter under låg. Tag dem af varmen og lad dem trække til maden er færdig.
- Hak hvidløg og peanuts groft.
- Skyl chili og fjern kerner og frø, skær den i tern.
- Skyl og riv lime-skallen.
- Skyl forårsløg og skær dem i skiver.
- Skyl peberfrugter og skær dem i strimler.
- Skyl og skær æblet i tern.
- Varm en wok eller dyb pande. Tilsæt olie og steg filleterne i få minutter ved høj varme.
- Tilsæt peanuts, hvidløg, limeskal, limesaft, chili, bouillon, fløde, brun farin og vand.
- Lad retten koge sammen til den har en ens konsistens.
- Tilsæt æble, peberfrugt og forårsløg.
- Lad massen koge i 3 min.
- Krydr med salt og peber og server.