Køb økologisk kylling for at sikre dyrevelfærd og mindske indtaget af kedelig kemi. Økologi er en landbrugs- og fødevareproduktion, hvor man tager særlige hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd. I økologi er der meget fokus på, at dyrene kan udføre deres foretrukne naturlige adfærd, og at dyrene har adgang til motion i det fri.
Kylling med tandoori, ingefær & mynteyoghurt
4 personer
45 minutter
Ingredienser
Kylling:
- 700 g kyllingebryst med skind & ben
- 1-1½ spsk tandoori-krydderi
- Salt & peber
- 1 spsk neutral kokosolie
Salat med granatæble:
- 1 skrællet, udkernet agurk
- 1 rødløg
- 100 g granatæblekerner
- 1 tsk olivenolie
Ingefær- og mynteyoghurt:
- 1 bæger græsk yoghurt 5%
- 1 spsk reven ingefær
- 2 spsk hakket mynte
- 300 g fuldkornsspeltbrød
Fremgangsmåde
- Forevarm ovnen på 225°.
- Skær kyllingekødet i mindre stykker, gnid det med olie, tandoori-krydderi samt salt og peber. Læg det på en plade med bagepapir, og bag det gyldent i 15-20 minutter.
- Snit ingredienserne til salaten groft, bland dem med granatæblekerner, og smag godt til med olivenolie, salt og peber.
- Rør og smag yoghurten til med ingefær, mynte samt salt og peber.
- Server kyllingen med salat og ingefær- og mynteyoghurt samt brød.