Kylling med cashewnødder

Køb økologisk kylling for at sikre dyrevelfærd og mindske indtaget af kedelig kemi. Økologi er en landbrugs- og fødevareproduktion, hvor man tager særlige hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd. I økologi er der meget fokus på, at dyrene kan udføre deres foretrukne naturlige adfærd, og at dyrene har adgang til motion i det fri.

Kylling med cashewnødder

 4 personer

  30 minutter

Ingredienser

  • 400 g brune basmatiris
  • 500 g kyllingebrystfilet
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 spsk sesamolie
  • 1 spsk rød karry pasta
  • 1 rød peberfrugt
  • 75 g cashewnødder
  • 200 g ananas i tern
  • 2 spsk sesamfrø
  • Frisk koriander til pynt

Fremgangsmåde

  1. Kog ris i 7 dl vand med lidt salt under låg i 18 minutter. Sluk og lad dem trække indtil maden er færdig.
  2. Skær kyllingefileterne i strimler. Varm olien op i en wok og steg kyllingerne til de er en smule gyldne.
  3. Tilsæt karrypasta og kokosmælk. 
  4. Skær peberfrugten i strimler og hak koriander.
  5. Rist sesamfrø og cashewnødder på en tør pande. 
  6. Tilføj peberfrugt og ananasstykker i wokken og varm det sammen.
  7. Pynt med koriander og server med ris, sesamfrø og cashewnødder.