Det sydlige Sjælland – især Lolland-Falster – er suverænt det sted i landet, hvor belastningen fra landbruget er størst.

Lolland-Falsters marker bliver både sprøjtet oftere end i resten af landet og med de typer af pesticider, som har størst risiko for at ende i vores grundvandet. Den nye kortlægning af pesticiders belastningsgrad  baseret på landmændenes egne indberetninger.

De seneste tre år har det været lovpligtigt for landmændene i Danmark at indberette, præcis hvilke sprøjtegifte de bruger, hvor meget og på hvilke marker de bruger dem. De data som er indsamlet har et hold af agro-økonomer fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet nu brugt til at udforme et kort, der viser, hvor stor belastningsgraden af pesticiderne er landet over.

Ifølge Jens Erik Ørum, der er medforfatter til kortlægningen og seniorforsker hos KU’s Sektion for Miljø og Naturressourcer, udtaler at den høje belastning på Lolland-Falster formentlig skyldes, at der bliver dyrket mange roer til sukkerproduktion i de dele af landet.

På marker med roer er der mere plads mellem rækkerne så ukrudt kan sprede sig, modsat korn. Hvilket bliver bekæmpet med pesticider. Spørgsmålet er nu, om pesticiderne også udgør en trussel for grundvandet,« siger Jens Erik Ørum.

For selvom der både bliver sprøjtet hyppigt og med vandopløselige pesticider, der kan trænge hurtigt ned til grundvandet, afhænger den reelle belastningsgrad også af den type jord, pesticiderne spredes på.

Eksempelvis er jorden på Lolland-Falster hovedsageligt fed lerjord, der gør det vanskeligt for pesticidholdigt vand at trænge ned til grundvandet. Jorden bliver samtidig drænet, så overskydende vand bliver ledt væk fra markerne via kanaler.

»Det bør give myndighederne stof til eftertanke. Det vil her være interessant at undersøge, hvilken effekt pesticiderne kan have på grundvandet, men altså også på det naturlige vandmiljøs planter og dyreliv,« siger Jens Erik Ørum.

En ny form for pesticidafgift trådte i kraft 1. juli 2013.

Den lægger en højere afgift på de sprøjtegifte, der har en høj belastningsgrad for miljøet, mens de mindre skrappere midler får en lavere afgift. Hensigten er at give landmændene et økonomisk incitament til at vælge de mindst skadelige midler. Disse data kan samtidig måle effekten af de pesticider som bliver brugt.

Belastningsgraden bliver beregnet ud fra en lang række indikatorer, eksempelvis hvor skadelig de enkelte pesticider kan være for sundheden, for grundvandet, det omkringliggende miljø og dyreliv.

Med disse nøjagtige data fra sprøjtejournalerne vil det ifølge Jens Erik Ørum nu også være muligt at holde øje med, at der bliver sprøjtet efter behov, så der ikke i nogle afgrøder bliver sprøjtet med midler, der hverken giver mening økonomisk eller miljømæssigt.

»Måske vil produktionen af roer på Lolland-Falster fremover stadig kræve, at der bliver sprøjtet en del. Men det bliver spændende at se, om den nye afgift alligevel om nogle år har fået landmændene til at skifte til nogle lige så effektive, men mindre skrappe midler,« siger seniorforskeren.

Forskerne bag kortlægning ser også potentiale til at bruge sprøjtejournalernes oplysninger til nærmere at undersøge, om der kan være sammenhænge mellem fund af pesticider i drikkevandsboringer, resistensudvikling hos insekter mod bestemte pesticider og andre forandringer i natur og vandmiljø rundt omkring i landet.

Forfatter: Redaktionen på ecolove.dk

Kilde: ing.dk