Koldhævet yoghurtbrød

Koldhævet og langtidshævet

Det er to begreber der egentlig dækker over det samme. Når du koldhæver en dej, så kræver den også længere tid til at udvikle sig. Derfor er en koldhævet dej også langtidshævet.
En koldhævet dej skal gerne i køleskabet, eller stå mørkt og køligt i et kolonialrum med lav temperatur.

Koldhævet yoghurtbrød

  2 brød

  30 minutter samt 6-8 timers hævetid

Ingredienser

  • 3 dl vand
  • 2 dl yoghurt natural
  • 550 g hvedemel
  • 15 g gær
  • 1 spsk salt
  • 1 spsk sukker

Fremgangsmåde

  1. Smuldr gæren i det kolde vand og rør rundt.
  2. Tilsæt yoghurt, salt, sukker og mel og rør i dejen så den bliver ensartet.
  3. Dæk skålen med film og lad dejen hæve på køl i løbet af natten (eller i minimum 6-8 timer).
  4. Tænd ovnen på 275 grader.
  5. Del dejen i to dele og ælt dem på et mel drysset bord.
  6. Læg dem på en bradepande med bagepapir.
  7. Bag dem når ovnen er varm. Når brødene er hævet inde i ovnen, cirka efter 10 minutter, skru da ned til 250 grader.
  8. Bag brødene cirka 12 minutter mere til de er færdigbagte.