Klassisk Moules mariniéres som den spises i Frankrig. Afprøv denne klassiske tilberedning og server muslingerne med lidt brød eller med pommes frites, som de gør i Frankrig. Muslinger har sæson om vinteren, når det er koldt.
Fisk kan have det røde økologimærke, MSC- eller ASC-mærket. Fisk indeholder sunde fiskeolier og vitaminer, men konventionelt fiskeri har konsekvenser for miljøet, din sundhed og fiskenes dyrevelfærd. Overforbrug af antibiotika hos konventionelt opdrættede fisk kan forurene vandmiljøet og gøre bakterier antibiotikaresistente, og der kan være rester af sprøjtemidler i fiskenes foder. Konventionelle, vilde fisk kan blive overfisket, så bestande bliver truet eller uddør. Vil du træffe et mere bæredygtigt valg, skal du kigge efter 3 mærker, når du køber fisk.
Disse mærkerne stiller blandt andet krav til fiskenes levevilkår og miljøet. Her får du hjælp til at kende forskel på mærkerne.
Klassisk Moules mariniéres
4 personer
40 minutter
Ingredienser
- 2-3 kg muslinger
- 3 finthakket løg
- 1 stærk chili, skæres i bitte små stykker
- 3-4 fed finthakket hvidløg
- 1/2 fl. tør hvidvin
- 2,5 dl piskefløde
- En stor håndfuld hakket bredbladet persille
- Olivenolie
- Salt og peber
Fremgangsmåde
- Muslingerne renses og de åbne muslinger kasseres (hvis de lukker sig ved et let bank, så er de stadig levende og helt fine)
- Løg, chili og hvidløg sauteres i olivenolie i en stor gryde, til de er lækkert gyldne og gennemsigtige. Ca 3-4 minutter ved middelvarme. Kom muslingerne og hvidvin i og vend det hele sammen.
- Læg låg på gryden og skru op for varmen, det skal koge og vent i 5-10 min.
- Når muslingerne åbner sig, sigtes suppevandet fra i en mindre gryde. Muslingerne bliver i den store gryde med låg på for at holde varmen.
- Suppevandet skal nu koges ind til 2-3 spsk fond. Der skrues op for varmen og så skal det ellers boblekoge i x-antal minutter. Det går forholdsvis stærkt. Mellem 5-15 minutter, så hold godt øje med at det ikke koger tørt. Når du står med 2-3 spsk fond, så tilsætter du fløden koger kort op og smager til med salt og peber.
- Det hele vendes sammen med muslingerne og den finthakkede bredbladet persille.
- Servers med håndskårne ovnbagte fritter.
(Husk at uåbnede muslinger kasseres!)