Kanel småkager (Glutenfri)

Hvis du holder af kanelsnegle, vil du helt sikkert også syntes godt om disse sprøde kanel småkager. De dufter og smager fantastisk dejligt af jul, og så er de rigtig gode at lave i forvejen. Dejen kan nemlig fryses og tages op når du vil bage lækre jule små kager.

OBS! Der findes to typer kanel; kassiakanel og den ægte kanel. Giftstoffet kumarin findes i begge slags, men indholdet er langt højere i den billigere kassiakanel end i den ægte kanel – også kaldet Ceylon kanel eller Sri Lanka kanel. Kassiakanel anvendes hyppigt blandt bagere, fordi den er billigere end den ægte kanel, mens Ceylon kanel – altså ægte kanel – er sundere, fordi det indeholder langt mindre kumarin. Leder du efter kanel i dit lokale supermarked, skal du have øjnene åbne. De fleste forhandler nemlig ofte begge typer kanel og vil du bage selv, skal du derfor holde øje med navnet “Ægte kanel”, som kassiakanelen ikke må bære.

TITLE

  110 – 120 stk

20 minutter samt 1 time hævetid

Ingredienser

  • 300 g majsmel
  • 200 g kartoffelmel
  • 10 g gær
  • 200 g plantebaseret margarine
  • 2 æg
  • 1 spsk kanel
  • 1 tsk natron
  • 500 g sukker/ kokossukker

Fremgangsmåde

  1. Alle ingredienserne blandes sammen til en dej. Lad dejen ligge koldt i ca. 1 time. 
  2. Tænd ovnen på 200 g. 
  3. Form dejen som småkager, i cirkler, som hjerter – kun fantasien sætter grænser.
  4.  Drys dem med sukker, rørsukker eller kanel.
  5. Læg småkagerne på en bageplade med bagepapir på og bag dem i ca. 10 min.