Kammuslinger med ærtecreme og sprød parmaskinke

Fisk kan have det røde økologimærke, MSC- eller ASC-mærket. Fisk indeholder sunde fiskeolier og vitaminer, men konventionelt fiskeri har konsekvenser for miljøet, din sundhed og fiskenes dyrevelfærd. Overforbrug af antibiotika hos konventionelt opdrættede fisk kan forurene vandmiljøet og gøre bakterier antibiotikaresistente, og der kan være rester af sprøjtemidler i fiskenes foder. Konventionelle, vilde fisk kan blive overfisket, så bestande bliver truet eller uddør. Vil du træffe et mere bæredygtigt valg, skal du kigge efter 3 mærker, når du køber fisk.

Disse mærkerne stiller blandt andet krav til fiskenes levevilkår og miljøet. Her får du hjælp til at kende forskel på mærkerne.

Kammuslinger med ærtecreme og sprød parmaskinke

  2 personer

  30 minutter

Ingredienser

  • 10 g smør
  • 1 forårsløg
  • 150 g friskbælgede ærter
  • ½ dl hønsebouillon 
  • 1 spsk olivenolie
  • Salt, peber
  • 150 g parmaskinke
  • 200 g kammuslinger
  • Evt. ærteskud til pynt
  • 100 g groft brød

Fremgangsmåde

  1. Sauter fintsnittet forårsløg i smør, tilsæt ærter samt bouillon og kog i 1 min, blend til en tyk creme og smag til med salt og peber.
  2. Skær parmaskinken i terninger og steg dem sprøde.
  3. Pensl kammuslingerne med en anelse olivenolie og grill dem i 1-2 min. på hver side på en rygende varm grill.
  4.  Anret kammuslingerne på en bund af ærtecreme, drys med parmaskinke og pynt evt. med ærteskud.
  5. Server med brød.