Kammerjunker

Når det er sommer spiser vi koldskål. Det er så sikkert som amen i kirken. Lige så sikkert er det, at vi plumper små, runde stykker bagværk med det løjerlige navn kammerjunkere i koldskålen.

Kammerjunker

 40 – 45 stk

  30 minutter

Ingredienser

  • 100 g. mel
  • 25 g grahamsmel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 50 g. rørsukker / kokossukker
  • 50 g. smør
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 1 æg
  • Citronskal fra ½ økologisk citron

Fremgangsmåde

  1. De to slags mel, bagepulver, sukker, citronskal og vaniljesukker blandes godt sammen.
  2. Smørret smuldres i melblandingen, til det er helt fint smuldret.
  3. Tilsæt ægget for at samle dejen og ælt hurtigt dejen sammen.
  4. Skær små stykker på ca. 6 g., og tril dem til små kugler, som lægges på en bageplade med bagepapir. Giv dem alle sammen et tryk på midten med pegefingeren, så de bliver flade.
  5. Bag i en forvarmet ovn ved 150 grader i 15-20 minutter.