Irmas kunder kan fremover udelukkende vælge mellem forskellige typer økologisk mel.
Dermed er det ikke længere muligt at købe konventionel mel i Irma.
“Vi mener, at vi samlet får det bedste produkt, når det gælder smag og bageevne samtidig med, at det giver den mindste miljøbelastning, når vi vælger økologisk mel – et synspunkt flertallet af vores kunder deler,” siger kædedirektør Jesper Uggerhøj.
Økologiske mel har udgjort 87 procent af det samlede mel salg i Irma.
Økologiske varer er i år er steget med 15 procent i Irma.
Irma har tidligere stoppet salget af konventionelle gulerødder, bananer og citroner, og sælger dem i dag udelukkende økologisk.
kædens økologi-andel er nu tæt på at passere en milepæl på 30 procent, hvilket er cirka 4 gange så højt som landsgennemsnittet. Irma har sat som mål at nå 50 procent i 2025. Der er allerede i dag enkelte butikker i kæden, der er ved at nærme sig dette tal.
“Vi synes, det er en glædelig udvikling, for vores økologiske varer er lig med højere kvalitet. For os er det ikke nok, at en vare er økologisk, den skal også have kvaliteter derudover, og det har de 40 varianter af økologisk mel, vi har i sortimentet. Men derudover er det også vigtigt, at det er med til at sikre en mere mangfoldig natur og færre sprøjtegifte i vores grundvand,” siger Jesper Uggerhøj.
Et andet af de tiltag, der har fået kædens økologisalg til at vokse i år, er lanceringen af en helt ny vareserie, Irmas Økologiske Hverdag, som består af basisvarer til priser, der er konkurrencedygtige med discountbutikkerne.
Irma forventer, at der i løbet af de kommende måneder vil komme flere varer, hvor de konventionelle udfases, og udvalget udelukkende vil være økologisk.
Den økologiske satsning har også vakt interesse uden for Danmark, hvor senest det ansete britiske dagblad, The Times, har omtalt indsatsen.
Kilde: Irma.dk, december 2015