Hvor farligt er det tredje krydderi ? Et vidt anvendt og potentielt farligt kemikalie, som er værre for dit helbred end alkohol, nikotin og mange andre medikamenter, befinder sig uden tvivl i mange af de fødevarer, du spiser til daglig. Lad os introducere det tredje krydderi.

Det tredje krydderi bliver tilsat i tusindvis af de fødevarer, du og din familie jævnligt spiser især, hvis du spiser forarbejdede fødevarer eller på restauranter.

Læs altid ingredienslisten på de fødevare du køber, og husk nogen gange er det den engelske liste som man skal være opmærksom på.

Uheldigvis er det tredje krydderi et af de værste tilsætningsstoffer på markedet og bliver anvendt i dåsesupper, bagværk, kødprodukter, salatdressinger, frosne middagsretter osv.

Det findes i dit lokale supermarked, på restauranter i dit barns skolekantine og helt overraskende, i færdig babymad og visse modermælkserstatninger.

Det tredje krydderi er noget andet, end krydderier som salt og peber – det fremhæver faktisk fødevarernes smag, hvorved det får forarbejdet kød og frosne middagsretter til at smage friskere og dufte bedre, lige som det gør salatdressinger mere velsmagende og dåsesupper mindre kunstige i smagen.

Det tredje krydderis fordele er åbenlyse for fødevareindustrien, men dette tilsætningsstof kan langsomt og helt symptomløst forvolde stor skade på dit helbred.

Hvad er helt præcist det tredje krydderi (glutamat, mononatriumglutamat, MNG, natriumsalt af glutaminsyre, E-620 – E-625, MSG)?

I 1908 blev det tredje krydderi opfundet af Japaneren Kikunae Ikeada. Han var manden der identificerede denne naturlige, smagsforstærkende substans i havtang.

Ved at ekstrahere en lille del fra denne substans blev han i stand til at skabe det syntestiske tilsætningsstof ”det tredje krydderi”, og sammen med en partner startede han firmaet Ajinomoto, som i dag er verdens største producent af dette krydderi (og som interessant nok også er medicinalproducent).

Det tredje krydderi virker ved at snyde dine smagsløg med en stort set ukendt femte smagsoplevelse: Umami.

Umami er smagen af glutamat og er en yndet aroma fundet i mange japanske fødevarer, bacon og altså også i det giftige tilsætningsstof ”det tredje krydderi”. Det skyldes smagen af umami, at fødevarer med det tredje krydderi for mange mennesker smager bedre end fødevarer uden dette tilsætningsstof.

Hvorfor er det tredje krydderi så farligt?

Mononatriumglutamat er en excitotoksin, hvilket betyder, at det overstimulerer dine celler, så de ødelægges eller dør, med hjerneskade til følge i varierende grad – og kan potentielt trigge eller forværre indlæringsvanskeligheder, Alzheimer, Parkinson, amytrofisk sklerose m.m.

Ved regelmæssig indtagelse af det tredje krydderi ses:

  • Overvægt
  • Øjenskader
  • Hovedpine
  • Træthed og forvirring
  • Depression
  • Følelsesløshed
  • Varmefornemmelser
  • Prikken
  • Pressen eller stramhed i ansigtet
  • Brystsmerter eller åndedrætsbesvær
  • Kvalme
  • Hurtig hjerterytme
  • Døsighed
  • Svaghed

Vidste du, at det tredje krydderi også gør dig FED?

Det værste af det hele er at man har vidst, at dette tilsætningsstof gør os fede i mere end 30 år. Hvis du vil have flere beviser, så kig på National Library of Medicines hjemmeside, www.pubmed.com og søg på ”MSG Obese”, og du vil her finde over 100 undersøgelser om det tredje krydderi.

Det tredje krydderi gør både dig og mig fede ved at rykke ved den mængde af insulin, kroppen udskiller. Ikke godt!

Tips til at undgå det tredje krydderi i din mad

Som hovedregel kan man sige, at hvis en fødevare er forarbejdet, kan man godt regne med, at den indeholder det tredje krydderi (eller et pseudonym for dette). Så hold dig til hele, uforarbejdede, friske fødevarer i din kost, og du vil på denne måde undgå dette giftstof.

Ja, hvis du spiser økologisk kød, æg, fisk, frugt og grøntsager osv., skyllet ned med rent vand, vil du ikke bare undgå at indtage det tredje krydderi, men du vil også spise de bedst tænkelige fødevarer for din sundhed.

Og læs så ingredienslister, og overvej:

  1. Jo længere holdbarhedsdato, jo værre er denne fødevare for dig
  2. Hvis dine forfædre ikke spiste denne fødevare for 10.000 år siden, skal du heller ikke
  3. Hvis du ikke kender en ingrediens, skal du være meget forsigtig

Et andet sted, du er nødt til at være på mærkerne med hensyn til det tredje krydderi, er på restauranter. Du kan selvfølgelig spørge tjeneren, om der er retter uden dette tilsætningsstof, eller spørge om det er muligt ikke at få det tilsat, men det eneste sted du kan være helt sikker på, hvad der er i din mad, er selvfølgelig i dit eget køkken.

Og hvis du vil være 100 % sikker på at du ikke indtager dette krydderi, så køb økologiske fødevare!

Vær på vagt. Du er nødt til at studere indholdet af fødevarer med stor omhu. De snedige fødevareproducenter prøver at skjule det faktum, at de har tilsat det tredje krydderi ved at anvende forskellige andre navne.

Så vær også på vagt over for ”uskyldige” navne såsom:

  • hydroliseret vegetabilsk protein
  • gelatine
  • gærekstrakt
  • rissirup
  • brunris-sirup
  • Aromaforstærker
  • Det 3. krydderi
  • E-numrene fra E620 til E635 (E621 er MSG)
  • Glutamat
  • MNG
  • Mononatriumglutamat
  • Monosodiumglutamat
  • MSG
  • Natriumsalt af glutaminsyre
  • Smagsforstærker

Det kan være en smule forvirrende, men læs ingredienserne, før du køber noget, og hvis du så ikke er sikker, så lad være med at købe det, og vælg i stedet noget, du ved, er sundt.

Et godt helbred er din fødselsret. Begynd på at læse ingredienslister, giv din krop rigtig næring, og du vil blive overrasket over de resultater du vil opleve i din krop, såsom mere energi, mindre sygdom, vægttab osv.

Tip:

Men hvordan undgår du MSG? For det første er det en god idé altid at spise økologisk, og for det andet skal du aldrig være bange for at få tjeneren til at spørge kokken, hvis du på en restaurant er i tvivl om madens kvalitet! Du kan evt. sige til tjeneren, at du er allergisk overfor MSG, og at det derfor er vigtigt for dig at vide, om der er MSG i maden.

Forfatter: Redaktionen på ecolove.dk

Kilde: Alun.dk