Honningbiernes produktion af honning er en kærkommen miljømæssig ressource, da de flittige bier sørger for at bestøve mange af de blomster og planter, som mennesker er afhængige af som fødevarer.

Når bierne spiser nektar, spalter de sukker (sakkarose) i druesukker (glukose) og frugtsukker (sukrose) ved hjælp af enzymer i deres sekreter, og dermed er honning vel en af de få fødevarer, der findes på markedet, som allerede er blevet spist en gang.

Men da honning netop primært består af glukose og sukrose, betyder det også, at smagen er mere sød sammenlignet med eksempelvis almindeligt hvidt sukker. Det betyder i sidste ende færre kalorier.

Honning består af næsten 80 procent sukker, men er ligeså sødt som hvidt sukker. Hvis man følger en opskrift, kan man derfor bruge ligeså meget honning som sukker, og dermed får man færre kalorier

På den ene side består honning mest af sukker, og dermed kan man ikke bare bruge løs af det, hvis man vil holde vægten. På den anden side indeholder honning også andre ting end sukker, som kan være gavnlige for kroppen, og på den måde adskiller det sig alligevel fra det almindelig sukker.

Alt efter hvilke planter honningen stammer fra, kan der være antioxidanter i honningen. Eksempelvis er græsk timianhonning helt specielt, og antioxidanter må man sige er gode for kroppen.

  • Honning er et naturprodukt, det er en blanding af alt muligt, og det kan sammenlignes lidt med at spise grovbrød, hvor hvidt sukker kan sammenlignes med hvidt brød
  • Hvidt sukker er sukrose eller sakkarose, og det er et nærmest 100 procent rent kemikalie          

Konklusion:

Alt i alt tyder noget derfor på, at honning kan være sundere end hvidt sukker, dels fordi det kan være rigt på antioxidanter, og fordi man kan erstatte sukker med honning en til en og dermed spare på kalorierne.

Men når man ser på blodsukkeret isoleret set, så er sukker altså sukker, og derfor bør man udvise samme mådeholdenhed overfor honning, som man ville med sukker.

Forfatter: Redaktioenen på ecolove.dk

Kilde: http://food.ku.dk/om/sektioner/foedevarekemi/