Den danske befolkning var hurtig til at glemme høkasserne, så snart komfuret blev hvermandseje. Men der er rigtig mange grunde til at anskaffe sig en høkasse igen, det mener kok og kogebogsforfatter Katrine Klinken. Hun har netop skrevet bogen ’Mad i høkasse’, det skriver DR.
I gamle dage var det helt almindeligt, at der stod en kasse fuld af hø i hjørnet af køkkenet. Høkasserne var især vigtige i de perioder, hvor det var svært at finde brænde.
Man startede med at koge maden på komfuret, hvorefter gryden kom en tur i høkassen. Her nød maden sig godt af den naturlige eftervarme mens den passede sig selv, og før man vidste af det, var maden færdig.
Høkassen blev vendt ryggen i Danmark, da befolkningen tog gas- og elkomfuret til sig i stedet. I eftertiden har vi kun taget metoden i brug i juletiden, hvor vi har puttet risengrøden under dynen, for at grøden ikke skulle brænde på.
Få hjælp med en ny kogebog
Katrine Klinken, som har udgivet den nye bog ’Mad i høkasse’ mener, at der er mange gode grunde, til at få høkasserne tilbage ind i de danske køkkener.
’Det er let at bruge høkasse, det er bæredygtigt og det gør faktisk også, at maden får meget mere smag,’ siger Katrine Klinken.
Hele forfatterens familie var enige om, at selv en grønsagsret som ratatouille smager bedre, når den har ligget i en høkasse.
’En af de første gange jeg forsøgte mig med min høkasse, der lavede jeg ratatouille. Hele familien var enige om, at den aldrig har smagt bedre. Det frigiver så meget mere smag, at maden står længere, og krydderierne får lov til at folde sig ud,’ siger hun.
Økonomiske og tidsmæssige fordele
En fordel er, at retten får mere smag, men der er også tre andre fordele ved den gamle metode. Høkassen er bæredygtig, den spare penge på elregningen og så sparer den tid, da retten passer sig selv.
Den gamle dages høkasse sparer på energien ved, at den passer sig selv, og udnytter sin egen varme. Det er både en besparelse for miljøet, men også for elregningen. Derudover giver høkassen frihed, når man ikke længere skal holde øje med maden. Det er nemlig ikke muligt, at maden brænder på, når den opbevares i en høkasse.
’Med en høkasse kan du sætte maden i gang, sætte gryden i høkassen og så ellers lave hvad du har lyst til – spille kort med børnene, løbe en tur, gå i svømmehallen eller læse en avis. Der skal ikke røres i gryden. Den passer sig selv,’ siger Katrine Klinken.
Høkasser findes i alverdens størrelser og designs
Det ser rigtig fint og hyggeligt ud med en trækasse fyldt med hø, men faktisk, så behøver der slet ikke være hø i kassen. Metoden med høkassen er blot, at man skal bygge en ’rede’, som maden kan ligge og sumre i. Der skal enten være et låg til kassen, eller også kan man benytte en stor skuffe til gryden. Det er underordnet, om man bruger hø, vattæppe eller en dyne i kassen, det er bare vigtigt, at gryden kan holde sig varm.
’Hjemme hos mig selv har jeg lavet en høkasse af en trækasse, et liggeunderlag og et vattæppe. Og jeg bruger den så snart, det kan lade sig gøre. Det vigtigste er, at den er praktisk og ikke fylder alt for meget,’ siger Katrine Klinken.
I ’Mad i høkasse’ kan man også finde inspiration til, hvor man kan købe høkasser, der passer ind i et moderne hjem. Kasserne er designet af henholdsvis træ eller stof. De høkasser, der er lavet af stof, ligner mere en stor tehætte. Denne model er nemmere at gemme væk, end den anden er.
