Hjemmelavet vaniljeis

Hjemmelavet is smager skønt og du kan bruge en masse forskellige bær for at tilsætte smag.

Hjemmelavet vaniljeis

  1/2 liter

  30 minutter

Ingredienser

  • 1 vaniljestang
  • 1 usprøjtet citron
  • 3½ dl mælk
  • 3½ dl piskefløde
  • 6 pasteuriserede æggeblommer
  • 150 g rørsukker

Fremgangsmåde

  1. Flæk vaniljestangen.
  2. Skyl citronen, og skær et stykke af skallen af på størrelse med en femkrone. Undgå at få for meget af det bitre hvide med.
  3. Hæld mælk og fløde i en gryde, tilsæt vaniljestang og citronstykket, og varm op til kogepunktet. Der skal være små bobler i kanten. Stil gryden til side.
  4. Pisk æggeblommer og sukker, til det bliver en hvid og cremet æggesnaps.
  5. Fjern citronskal og vaniljestang fra mælkeblandingen.
  6. Hæld 1⁄3 af mælkeblandingen i æggesnapsen, mens du pisker.
  7. Sæt gryden tilbage på blusset over svag varme. Hæld æggesnapsen tilbage i gryden. Lad cremen tykne under omrøring i ca. 10 minutter. Den må ikke koge! Cremen er tyknet, når den trækker spor på bagsiden af en grydeske.
  8. Afkøl cremen, før den fryses til hjemmelavet is i en ismaskine.