Havregrynskiks

Her til morgen spurgte min søn mig om hvordan man laver kiks? Ja godt spørgsmål! jeg besluttede mig derfor for at kaste mig ud i opgaven, og fandt at det faktisk er overraskende nemt selv at bage dem, så det kan jeg varmt anbefale. Resultatet blev en lille lækker kiks som hele familien kunne lide, så nu tror jeg at jeg har købt min sidste pakke kiks..

Havregrynskiks

  14 – 16 stk

30 minutter samt 1 time på køl

Ingredienser

  • 3 dl havregryn
  • 2 dl hvedemel
  • 100 g blødt smør
  • 1/2 dl rørsukker
  • 1 dl kogende vand
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk havsalt

Fremgangsmåde

  1. Smør og sukker blandes godt sammen.
  2. 1 dl kogende vand hældes over havregrynene i en skål.
  3. Bland mel, salt og bagepulver og ælt kort alle ingredienserne sammen.
  4. Det skal ikke æltes meget, bare så dejen er jævn.
  5. Saml dejen og kom den i en pose, sæt den i køleskabet i en time.
  6. Tag dejen ud af posen og tril dejen ud på en bordplade drysset med mel. Dejen skal ikke være særlig høj / tyk, cirka 2-3 mm.
  7. Stik kiksene ud med et glas og sæt herefter kiksene på en bageplade med bagepair.
  8. Bag i ovnen, varmluft 180 grader i ca. 15 minutter.