Gulerodsboller med grahamsmel

Gulerodsboller med grahamsmel smager dejligt til enhver lejlighed. Grahamsmel er groft mel. Du kan kende grahamsmel på de små brune skaller, som er i melet.

Gulerodsboller med grahamsmel

  10 stk.

35 minutter samt 1 time hævetid

Ingredienser

  • 6 dl lunkent vand
  • 50 g gær
  • 500 g grahamsmel
  • 300 g hvedemel
  • 200 g havregryn
  • 200 g revne gulerødder
  • 4 spsk olie
  • 4 tsk sukker
  • 1 tsk salt

Fremgangsmåde

  1. Smuldr gæren i vandet og tilsæt sukker. Rør i blandingen.
  2. Tilsæt olie og salt, rør rundt og tilsæt bagefter hvedemel og havregryn.
  3. Tilsæt gulerødder og grahamsmel og bland det hele til en dej.
  4. Drys mel på bordet og ælt dejen herpå. Ælt godt så bollerne bliver luftige. Lad dejen hæve under et hviskestykke i 30 minutter.
  5. Form bollerne og placer dem på en bladeplade med bagepapir. Lad dem hæve igen under et hviskestykke i 30 minutter.
  6. Tænd ovnen på 180 grader og bag dem i 15-20 minutter.